ABOUT THE SPEAKER
Carolyn Steel - Food urbanist
Food is a shared necessity -- but also a shared way of thinking, argues Carolyn Steel. Looking at food networks offers an unusual and illuminating way to explore how cities evolved.

Why you should listen

The question of how to feed cities may be one of the biggest contemporary questions, yet it's never asked: we take for granted that if we walk into a store or a restaurant, food will be there, magically coming from somewhere. Yet, think of it this way: just in London, every single day, 30 million meals must be provided. Without a reliable food supply, even the most modern city would collapse quickly. And most people today eat food of whose provenance they are unaware.

Architect and author Carolyn Steel uses food as a medium to "read" cities and understand how they work. In her book Hungry City she traces -- and puts into historical context -- food's journey from land to urban table and thence to sewer. Cities, like people, are what they eat.

More profile about the speaker
Carolyn Steel | Speaker | TED.com
TEDGlobal 2009

Carolyn Steel: How food shapes our cities

Carolyn Steel: Hvordan mad former vores byer

Filmed:
1,235,739 views

I en by på størrelse med London serveres der hver dag 30 millioner måltider. Men hvor kommer al maden fra? Arkitekten Carolyn Steel diskuterer, hvordan byer på mirakuløs vis forsynes med mad hver dag, og viser os hvordan de gamle madruter har formet den moderne verden.
- Food urbanist
Food is a shared necessity -- but also a shared way of thinking, argues Carolyn Steel. Looking at food networks offers an unusual and illuminating way to explore how cities evolved. Full bio

Double-click the English transcript below to play the video.

00:12
How do you feedfoder a cityby?
0
0
4000
Hvordan forsyner man en by med mad?
00:16
It's one of the great questionsspørgsmål of our time.
1
4000
2000
Det er et af vor tids største spørgsmål.
00:18
YetEndnu it's one that's rarelysjældent askedspurgt.
2
6000
2000
Og alligevel stilles det kun sjældent.
00:20
We take it for grantedbevilget that if we go into a shopbutik
3
8000
3000
Vi tager det for givet, at hvis vi går ind i en butik
00:23
or restaurantrestaurant, or indeedJa into this theater'stheater's foyerfoyeren in about an hour'sTimes time,
4
11000
4000
en restaurant, ja selv ind i dette teaters foyer om en time,
00:27
there is going to be foodmad there waitingventer for us,
5
15000
3000
ja, så står der nok noget mad og venter på os
00:30
havingat have magicallymagisk come from somewhereet eller andet sted.
6
18000
2000
som om det på magisk vis er blevet tryllet frem.
00:32
But when you think that everyhver day for a cityby the sizestørrelse of LondonLondon,
7
20000
5000
Men når man tager i betragtning, at der hver dag i en by på størrelse med London
00:37
enoughnok foodmad has to be producedproduceret,
8
25000
3000
skal produceres nok mad, og at maden også skal
00:40
transportedtransporteres, boughtkøbt and soldsolgt,
9
28000
3000
transporteres, købes, sælges,
00:43
cookedlavede mad, eatenspist, disposedbortskaffes of,
10
31000
4000
tilberedes, spises og smides ud,
00:47
and that something similarlignende has to happenske everyhver day
11
35000
2000
og at det samme skal foregå hver dag
00:49
for everyhver cityby on earthjorden,
12
37000
2000
i hver by på jorden
00:51
it's remarkablebemærkelsesværdig that citiesbyer get fedfodret at all.
13
39000
3000
ja, så er det imponerende, at byerne overhovedet kan forsynes.
00:54
We livelevende in placessteder like this as if
14
42000
2000
Alligevel bor vi sådanne steder som om
00:56
they're the mostmest naturalnaturlig things in the worldverden,
15
44000
3000
det er den mest naturlige ting i verden,
00:59
forgettingglemmer that because we're animalsdyr
16
47000
2000
og vi glemmer at vi, fordi vi er dyr
01:01
and that we need to eatspise,
17
49000
2000
og har brug for at spise
01:03
we're actuallyrent faktisk as dependentafhængig on the naturalnaturlig worldverden
18
51000
4000
faktisk er ligeså afhængige af den naturlige verden
01:07
as our ancientgammel ancestorsforfædre were.
19
55000
2000
som vores forfædre var.
01:09
And as more of us movebevæge sig into citiesbyer,
20
57000
2000
Og i takt med at flere af os flytter til byen,
01:11
more of that naturalnaturlig worldverden is beingvære
21
59000
3000
bliver mere og mere af den naturlige verden
01:14
transformedtransformeret into extraordinaryekstraordinær landscapeslandskaber like the one behindbag me --
22
62000
3000
lavet om til unaturlige landskaber, som det I ser bag mig,
01:17
it's soybeansojabønner fieldsfelter in MatoMato GrossoGrosso in BrazilBrasilien --
23
65000
3000
nemlig en sojabønnemark i Matta Grosso i Brasilien,
01:20
in orderbestille to feedfoder us.
24
68000
3000
fordi vi skal fodres.
01:23
These are extraordinaryekstraordinær landscapeslandskaber,
25
71000
2000
Landskaber som disse er unaturlige.
01:25
but few of us ever get to see them.
26
73000
2000
Men kun få af os vil nogensinde komme til at se dem.
01:27
And increasinglyi stigende grad these landscapeslandskaber
27
75000
2000
Og i stigende grad kommer disse landskaber
01:29
are not just feedingfodring us eitherenten.
28
77000
2000
til ikke kun at forsyne os.
01:31
As more of us movebevæge sig into citiesbyer,
29
79000
2000
Som flere og flere af os flytter til storbyen,
01:33
more of us are eatingspise meatkød,
30
81000
2000
spiser vi også mere kød,
01:35
so that a thirdtredje of the annualårligt grainkorn cropafgrøde globallyglobalt
31
83000
3000
og på den måde går en tredjedel af verdens kornafgrøder
01:38
now getsfår fedfodret to animalsdyr
32
86000
2000
til at fodre dyr
01:40
ratherhellere than to us humanhuman animalsdyr.
33
88000
2000
i stedet for mennesker.
01:42
And givengivet that it takes threetre timesgange as much grainkorn --
34
90000
4000
Forudsat, at det kræver tre gange så meget korn -
01:46
actuallyrent faktisk tenti timesgange as much grainkorn --
35
94000
2000
ja faktisk ti gange så meget korn -
01:48
to feedfoder a humanhuman if it's passedbestået throughigennem an animaldyr first,
36
96000
3000
at fodre et menneske, hvis kornet først skal blive til kød igennem et dyr,
01:51
that's not a very efficienteffektiv way of feedingfodring us.
37
99000
5000
så er det ikke nogen effektiv måde at forsyne os på.
01:56
And it's an escalatingeskalerende problemproblem too.
38
104000
2000
Samtidig er det et voksende problem.
01:58
By 2050, it's estimatedanslået that twiceto gange the numbernummer
39
106000
3000
Man regner med, at der i 2050 vil være dobbelt så mange
02:01
of us are going to be livinglevende in citiesbyer.
40
109000
2000
mennesker, der kommer til at bo i byer.
02:03
And it's alsoogså estimatedanslået that there is going to be twiceto gange as much
41
111000
2000
Man regner også med, at vi vil forbruge dobbelt så mange
02:05
meatkød and dairymejeri consumedforbruges.
42
113000
2000
kød- og mejeriprodukter.
02:07
So meatkød and urbanismUrbanism are risingstigende handhånd in handhånd.
43
115000
5000
Kød og urbanisering følges altså ad.
02:12
And that's going to posepositur an enormousenorm problemproblem.
44
120000
2000
Og det kommer til at blive et enormt problem.
02:14
SixSeks billionmilliard hungrysulten carnivoreskødædende to feedfoder,
45
122000
3000
6 milliarder sultne kødædere
02:17
by 2050.
46
125000
4000
vil vi skulle forsyne i 2050.
02:21
That's a bigstor problemproblem. And actuallyrent faktisk if we carrybære on as we are,
47
129000
2000
Det er et stort problem. Og hvis vi bliver ved med at opføre os som vi gør nu,
02:23
it's a problemproblem we're very unlikelyusandsynlig to be ablei stand to solveløse.
48
131000
3000
bliver det et problem, som vi sandsynligvis ikke vil kunne løse.
02:26
NineteenNitten millionmillion hectaresha of rainforestregnskov are lostfaret vild everyhver yearår
49
134000
4000
Hvert år går 19 millioner hektar regnskov tabt
02:30
to createskab newny arablemarkafgrøder landjord.
50
138000
2000
for at skabe nye landbrugsområder.
02:32
AlthoughSelv om at the samesamme time we're losingmiste an equivalenttilsvarende amountbeløb
51
140000
3000
Også selvom vi på samme tid mister samme mængder
02:35
of existingeksisterende arablesArables to salinizationsaltning and erosionerosion.
52
143000
4000
landbrugsjord på grund af sanilisering og erosion.
02:39
We're very hungrysulten for fossilfossil fuelsbrændstoffer too.
53
147000
3000
Desuden er vi vilde med fossile brændstoffer.
02:42
It takes about 10 calorieskalorier to producefremstille everyhver caloriekalorie
54
150000
3000
Det kræver cirka 10 kalorier at producere hver kalorie
02:45
of foodmad that we consumeforbruge in the WestWest.
55
153000
4000
i den mad vi spiser i Vesten.
02:49
And even thoughselvom there is foodmad that we are producingproducerer at great costkoste,
56
157000
4000
Og selvom der er mad, som vi producerer under store omkostninger,
02:53
we don't actuallyrent faktisk valueværdi it.
57
161000
2000
sætter vi ikke pris på det.
02:55
HalfHalvdelen the foodmad producedproduceret in the USAUSA is currentlyi øjeblikket thrownkastet away.
58
163000
4000
Halvdelen af den mad, der produceres i USA, smides væk.
02:59
And to endende all of this, at the endende of this long processbehandle,
59
167000
3000
Og dette sker samtidig med, at vi i sidste ende
03:02
we're not even managingadministration af to feedfoder the planetplanet properlykorrekt.
60
170000
3000
ikke engang er i stand til at give alle mennesker på jorden mad.
03:05
A billionmilliard of us are obeseovervægtige, while a furtheryderligere billionmilliard starvesulte.
61
173000
5000
En milliard af os er overvægtige, mens en anden milliard sulter.
03:10
NoneIngen of it makesmærker very much sensefølelse.
62
178000
2000
Der er ikke meget af dette, der giver mening.
03:12
And when you think that 80 percentprocent of globalglobal tradehandle in foodmad now
63
180000
3000
Når man samtidig tænker på, at 80 procent af den globale fødevarehandel
03:15
is controlledkontrolleret by just fivefem multinationalmultinationale corporationsselskaber,
64
183000
5000
i dag kontrolleres af kun fem multinationale selskaber,
03:20
it's a grimbarsk picturebillede.
65
188000
2000
tegner der sig et grimt billede.
03:22
As we're movingbevæger sig into citiesbyer, the worldverden is alsoogså embracingomfavne a WesternWestern dietkost.
66
190000
3000
I takt med, at vi flytter ind i byerne, tager verden den vestlige kost til sig.
03:25
And if we look to the futurefremtid,
67
193000
3000
Og set med fremtidens briller
03:28
it's an unsustainableuholdbar dietkost.
68
196000
2000
er det ikke en bæredygtig kost.
03:30
So how did we get here?
69
198000
2000
Så hvordan gik det sådan til?
03:32
And more importantlyvigtigere, what are we going to do about it?
70
200000
3000
Og, hvad der er mere vigtigt, hvad skal vi gøre ved det?
03:35
Well, to answersvar the slightlyen anelse easiernemmere questionspørgsmål first,
71
203000
4000
For nu at starte med det lettere spørgsmål først,
03:39
about 10,000 yearsflere år agosiden, I would say,
72
207000
2000
vil jeg sige, at processen begyndte
03:41
is the beginningstarten of this processbehandle
73
209000
2000
for ca. 10.000 år siden.
03:43
in the ancientgammel NearI nærheden af EastØst,
74
211000
2000
I den gamle nære orient,
03:45
knownkendt as the FertileFrugtbare CrescentHalvmåne.
75
213000
2000
kendt som den Frugtbare Halvmåne.
03:47
Because, as you can see, it was crescentHalvmåne shapedformet.
76
215000
2000
For, som I kan se, var området formet som en halvmåne.
03:49
And it was alsoogså fertilefrodige.
77
217000
2000
Det var også meget frodigt.
03:51
And it was here, about 10,000 yearsflere år agosiden,
78
219000
3000
Og det var her, at der for ca. 10.000 år siden
03:54
that two extraordinaryekstraordinær inventionsopfindelser,
79
222000
2000
opstod to helt ekstraordinære ting,
03:56
agriculturelandbrug and urbanismUrbanism, happenedskete
80
224000
3000
landbrug og urbanisering,
03:59
roughlyrundt regnet in the samesamme placeplacere and at the samesamme time.
81
227000
3000
og det skete omtrent samtidigt og det samme sted.
04:02
This is no accidentulykke,
82
230000
2000
Det er ikke et tilfælde.
04:04
because agriculturelandbrug and citiesbyer are boundbundet togethersammen. They need eachhver other.
83
232000
4000
Landbrug og byer er nemlig forbundne. De har brug for hinanden.
04:08
Because it was discoveryopdagelse of grainkorn
84
236000
2000
Det skyldes, at da vores forfædre
04:10
by our ancientgammel ancestorsforfædre for the first time
85
238000
3000
opdagede korn, skabte det for første gang
04:13
that producedproduceret a foodmad sourcekilde that was largestor enoughnok
86
241000
3000
en fødevareressource, der var stor
04:16
and stablestabil enoughnok to supportsupport permanentpermanent settlementsbosættelser.
87
244000
4000
og stabil nok til at understøtte faste bosættelser.
04:20
And if we look at what those settlementsbosættelser were like,
88
248000
2000
Og hvis vi kigger nærmere på, hvilke slags bosættelser det var,
04:22
we see they were compactkompakt.
89
250000
2000
kan vi konkludere, at de var kompakte.
04:24
They were surroundedomgivet by productiveproduktiv farmgård landjord
90
252000
2000
De var omgivet af landbrugsjord
04:26
and dominateddomineret by largestor templetempel complexeskomplekser
91
254000
3000
og domineret af store tempelbygninger,
04:29
like this one at Urdin,
92
257000
2000
som den her ved Ur,
04:31
that were, in factfaktum, effectivelyEffektivt,
93
259000
2000
der faktisk fungerede som
04:33
spiritualizedcent, centralcentral foodmad distributionfordeling centerscentre.
94
261000
3000
hellige distributionscentre til mad,
04:36
Because it was the templestempler that organizedorganiseret the harvesthøst,
95
264000
3000
eftersom det var templerne, der organiserede høsten,
04:39
gatheredindsamlede in the grainkorn, offeredtilbydes it to the godsguder,
96
267000
2000
samlede kornet, tilbød det til guderne
04:41
and then offeredtilbydes the grainkorn that the godsguder didn't eatspise back to the people.
97
269000
4000
og til sidst tilbød det korn, som guderne ikke spiste, til folket.
04:45
So, if you like,
98
273000
2000
Så på den måde
04:47
the wholehel spiritualåndelig and physicalfysisk life of these citiesbyer
99
275000
2000
var byernes spirituelle og fysiske liv
04:49
was dominateddomineret by the grainkorn and the harvesthøst
100
277000
3000
domineret af det korn og den høst,
04:52
that sustainedvedvarende them.
101
280000
3000
der holdt dem i live.
04:55
And in factfaktum, that's truerigtigt of everyhver ancientgammel cityby.
102
283000
3000
Og det er faktisk tilfældet for enhver by i oldtiden.
04:58
But of courseRute not all of them were that smalllille.
103
286000
2000
Men selvfølgelig var de ikke allesammen så små.
05:00
FamouslyBerømt, RomeRom had about a millionmillion citizensborgere
104
288000
3000
Det berømte eksempel er Rom, som havde omkring en million indbyggere
05:03
by the first centuryårhundrede A.D.
105
291000
2000
ved det første århundrede efter Kristi fødsel.
05:05
So how did a cityby like this feedfoder itselfsig selv?
106
293000
4000
Så hvordan kunne en by som Rom forsyne sine indbyggere?
05:09
The answersvar is what I call "ancientgammel foodmad milesmiles."
107
297000
3000
Svaret er ved hjælp af hvad jeg kalder "oldtidens mad-mil".
05:12
BasicallyDybest set, RomeRom had accessadgang to the seahav,
108
300000
3000
Rom havde adgang til havet,
05:15
whichhvilken madelavet it possiblemuligt for it to importimportere foodmad from a very long way away.
109
303000
3000
hvilket gjorde det muligt at importere mad langvejs fra.
05:18
This is the only way it was possiblemuligt to do this in the ancientgammel worldverden,
110
306000
3000
Det var den eneste måde man kunne gøre det på dengang,
05:21
because it was very difficultsvært to transporttransportere foodmad over roadsveje,
111
309000
3000
for det var meget besværligt at transportere mad på veje,
05:24
whichhvilken were roughru.
112
312000
2000
der var i dårlig stand.
05:26
And the foodmad obviouslynaturligvis wentgik off very quicklyhurtigt.
113
314000
2000
Og maden forsvandt hurtigt.
05:28
So RomeRom effectivelyEffektivt wagedført warkrig
114
316000
2000
Så Rom førte krig
05:30
on placessteder like CarthageCarthage and EgyptEgypten
115
318000
3000
mod steder som Karthago og Egypten
05:33
just to get its pawspoter on theirderes grainkorn reservesreserver.
116
321000
2000
bare for at få adgang til deres kornreserver
05:35
And, in factfaktum, you could say that the expansionudvidelse of the EmpireEmpire
117
323000
3000
Faktisk kan man sige, at ekspansionen af det Romerske Imperium
05:38
was really sortsortere of one long, drawntrukket out
118
326000
3000
var en slags langtrukken
05:41
militarizedmilitarized shoppinghandle ind spreeSpree, really.
119
329000
2000
og militariseret hamstring af mad.
05:43
(LaughterLatter)
120
331000
2000
(latter)
05:45
In factfaktum -- I love the factfaktum, I just have to mentionnævne this:
121
333000
2000
Ja, faktisk - og jeg elsker det faktum, jeg bliver lige nødt til at nævne det:
05:47
RomeRom in factfaktum used to importimportere oystersøsters from LondonLondon,
122
335000
3000
Rom importerede østers fra England
05:50
at one stagescene. I think that's extraordinaryekstraordinær.
123
338000
2000
på et tidspunkt. Det synes jeg er utroligt.
05:52
So RomeRom shapedformet its hinterlandbaglandet
124
340000
3000
Så Rom formede dets bagland
05:55
throughigennem its appetiteappetit.
125
343000
2000
gennem byens appetit.
05:57
But the interestinginteressant thing is that the other thing alsoogså
126
345000
2000
Men det interessante er, at det andet også skete
05:59
happenedskete in the pre-industrialfør industriel worldverden.
127
347000
2000
i den før-indistruelle verden.
06:01
If we look at a mapkort of LondonLondon in the 17thth centuryårhundrede,
128
349000
3000
Hvis vi kigger på et kort over London i det 17. århundrede,
06:04
we can see that its grainkorn, whichhvilken is comingkommer in from the ThamesThames,
129
352000
3000
kan vi se, at det er korn, der kommer ind med Themsen,
06:07
alonghen ad the bottombund of this mapkort.
130
355000
2000
her nederst på kortet.
06:09
So the grainkorn marketsmarkeder were to the southsyd of the cityby.
131
357000
3000
Kornmarkederne lå syd for byen.
06:12
And the roadsveje leadingførende up from them
132
360000
2000
Og vejene, der førte derfra og op
06:14
to CheapsideCheapside, whichhvilken was the mainvigtigste marketmarked,
133
362000
2000
til Cheapside, som var det største marked,
06:16
were alsoogså grainkorn marketsmarkeder.
134
364000
2000
var også markeder i sig selv.
06:18
And if you look at the namenavn of one of those streetsgader,
135
366000
2000
Og hvis I kigger på vejenes navne,
06:20
BreadBrød StreetStreet, you can tell
136
368000
3000
Bread Street, for eksempel, kan man se
06:23
what was going on there 300 yearsflere år agosiden.
137
371000
3000
hvad der skete dér for 300 år siden.
06:26
And the samesamme of courseRute was truerigtigt for fishfisk.
138
374000
2000
Det samme var tilfældet når vi taler om fisk.
06:28
FishFisk was, of courseRute, comingkommer in by riverflod as well. SameSamme thing.
139
376000
3000
Fisk kom selvfølgelig også ind med floden. Så det er det samme.
06:31
And of courseRute BillingsgateBillingsgate, famouslyberømt, was London'sLondons fishfisk marketmarked,
140
379000
3000
Og selvfølgelig var Billingsgate, som bekendt, Londons fiskemarked,
06:34
operatingdrift on-sitepå side here untilindtil the mid-midten1980s.
141
382000
4000
som lå her op til midten af 1980'erne.
06:38
WhichSom is extraordinaryekstraordinær, really, when you think about it.
142
386000
2000
Hvilket faktisk er fantastisk, når man tænker over det.
06:40
EverybodyAlle elseandet was wanderingvandrer around
143
388000
2000
Alle andre gik rundt
06:42
with mobilemobil phonestelefoner that lookedkigget like bricksmursten
144
390000
2000
med mobiltelefoner på størrelse med mursten,
06:44
and sortsortere of smellyildelugtende fishfisk happeningsker down on the portHavn.
145
392000
3000
og så var der sådan en sær lugtende fiske-bazar nede ved havnen.
06:47
This is anotheren anden thing about foodmad in citiesbyer:
146
395000
3000
Og det fører os til noget andet, når vi nu taler om mad i byerne.
06:50
OnceÉn gang its rootsrødder into the cityby are establishedetableret,
147
398000
3000
Så snart madens veje ind til byen er blevet etableret,
06:53
they very rarelysjældent movebevæge sig.
148
401000
2000
så flytter de sig sjældent.
06:55
MeatKød is a very differentforskellige storyhistorie
149
403000
2000
Men med kød er det noget helt andet
06:57
because, of courseRute, animalsdyr could walk into the cityby.
150
405000
2000
for dyr kunne, selvfølgelig, gå ind i byen.
06:59
So much of London'sLondons meatkød
151
407000
2000
Så meget af Londons kød
07:01
was comingkommer from the northwestnord Vest,
152
409000
2000
kom til byen fra nordvest,
07:03
from ScotlandSkotland and WalesWales.
153
411000
2000
fra Skotland og Wales.
07:05
So it was comingkommer in, and arrivingankommer at the cityby at the northwestnord Vest,
154
413000
3000
Så det kom altså til byen i nordvest,
07:08
whichhvilken is why SmithfieldSmithfield,
155
416000
2000
hvilket er grunden til, at Smithfield,
07:10
London'sLondons very famousberømt meatkød marketmarked, was locatedbefinde sig up there.
156
418000
3000
Londons berømte kødmarked, lå deroppe.
07:13
PoultryFjerkræ was comingkommer in from EastØst AngliaAnglia and so on, to the northeastnordøst.
157
421000
4000
Fjerkræ kom fra East Anglia og andre områder mod nordøst.
07:17
I feel a bitbit like a weathervejr womankvinde doing this. AnywayAlligevel,
158
425000
1000
Jeg føler mig lidt som en vejrpige, når jeg gør det her. Men alligevel.
07:18
and so the birdsfugle were comingkommer in
159
426000
4000
Så fuglene kom altså til byen
07:22
with theirderes feetfødder protectedbeskyttet with little canvaslærred shoessko.
160
430000
3000
med deres fødder beskyttet i små lærredssko.
07:25
And then when they hithit the easternøstlige endende
161
433000
2000
Og lige så snart de ankom til den østlige del
07:27
of CheapsideCheapside, that's where they were soldsolgt,
162
435000
2000
af Cheapside, blev de solgt.
07:29
whichhvilken is why it's calledhedder PoultryFjerkræ.
163
437000
2000
Det er derfor, det på engelsk kaldes poultry.
07:31
And, in factfaktum, if you look at the mapkort of any cityby
164
439000
3000
Hvis man ser på et kort over en hvilken som helst by
07:34
builtbygget before the industrialindustriel agealder,
165
442000
4000
som er bygget i den før-indistruelle tid,
07:38
you can tracespor foodmad comingkommer in to it.
166
446000
2000
kan man spore madvejene.
07:40
You can actuallyrent faktisk see how it was physicallyfysisk shapedformet by foodmad,
167
448000
3000
Ja, man kan faktisk se, hvordan byerne fysisk er formet efter mad,
07:43
bothbegge by readinglæsning the namesnavne of the streetsgader, whichhvilken give you a lot of cluesspor.
168
451000
3000
ved at læse gadenavnene, der ofte er meget sigende.
07:46
FridayFredag StreetStreet, in a previoustidligere life,
169
454000
2000
Friday Street - fredagsgade - var i tidligere tider dér
07:48
is where you wentgik to buykøbe your fishfisk on a FridayFredag.
170
456000
2000
hvor man gik hen for at købe fisk om fredagen.
07:50
But alsoogså you have to imagineforestille it fullfuld of foodmad.
171
458000
2000
Men man skal også prøve at forestille sig byen fuld af mad.
07:52
Because the streetsgader and the publicoffentlig spacesrum
172
460000
3000
Fordi gaderne og de åbne offentlige pladser
07:55
were the only placessteder where foodmad was boughtkøbt and soldsolgt.
173
463000
3000
var de eneste steder, hvor mad blev købt og solgt.
07:58
And if we look at an imagebillede of SmithfieldSmithfield in 1830
174
466000
3000
Og hvis vi betragter et billede af Smithfield i 1830,
08:01
you can see that it would have been very difficultsvært to livelevende in a cityby like this
175
469000
3000
kan man se, at det ville have været meget svært at bo i sådan en by,
08:04
and be unawareuvidende of where your foodmad camekom from.
176
472000
2000
hvis man ikke vidste, hvor maden kom fra.
08:06
In factfaktum, if you were havingat have SundaySøndag lunchfrokost,
177
474000
2000
Hvis man skulle holde søndagsfrokost,
08:08
the chanceschancer were it was mooingmooing or bleatingbrægen outsideuden for your windowvindue
178
476000
2000
var der gode chancer for, at ens frokost havde stået og muh'et uden for ens vindue
08:10
about threetre daysdage earliertidligere.
179
478000
2000
omkring tre dage tidligere.
08:12
So this was obviouslynaturligvis an organicorganisk cityby,
180
480000
3000
Så det var altså en organisk by,
08:15
parten del of an organicorganisk cyclecyklus.
181
483000
3000
en del af en organisk cyklus.
08:18
And then 10 yearsflere år latersenere everything changedændret.
182
486000
3000
Men ikke mere end 10 år senere ændrede alt sig.
08:21
This is an imagebillede of the Great WesternWestern in 1840.
183
489000
3000
Dette er et billede af den Store Vestlige Jernbane i 1840.
08:24
And as you can see, some of the earliesttidligste traintog passengerspassagerer
184
492000
2000
Og som man ser, var nogle af de første jernbanepassagerer
08:26
were pigssvin and sheepfår.
185
494000
2000
grise og får.
08:28
So all of a suddenpludselig, these animalsdyr are no longerlængere walking into marketmarked.
186
496000
4000
Det betød, at dyrene pludselig ikke længere gik ind til markedet.
08:32
They're beingvære slaughteredslagtet out of sightsyn and mindsind,
187
500000
2000
De blev slagtet et sted, hvor man ikke så dem,
08:34
somewhereet eller andet sted in the countrysidelandskab.
188
502000
2000
ude på landet.
08:36
And they're comingkommer into the cityby by railjernbane.
189
504000
2000
Og så kom de ind til byen med toget.
08:38
And this changesændringer everything.
190
506000
3000
Det ændrer selvfølgelig alt.
08:41
To startStart off with, it makesmærker it possiblemuligt
191
509000
2000
For det første muliggjorde det
08:43
for the first time to growdyrke citiesbyer,
192
511000
1000
at man kunne bygge byer
08:44
really any sizestørrelse and shapeform, in any placeplacere.
193
512000
2000
af hvilken som helst størrelse og form, på et hvilket som helst sted.
08:46
CitiesByer used to be constrainedhæmmet by geographygeografi;
194
514000
4000
Engang var byer begrænset af geografiske omstændigheder:
08:50
they used to have to get theirderes foodmad throughigennem very difficultsvært physicalfysisk meansmidler.
195
518000
3000
man skulle skaffe maden på meget besværlige måder.
08:53
All of a suddenpludselig they are effectivelyEffektivt emancipatedemanciperede from geographygeografi.
196
521000
4000
Men pludseligt blev byerne i realiteten sat fri fra geografien.
08:57
And as you can see from these mapsKort of LondonLondon,
197
525000
3000
Som man ser på disse kort over London,
09:00
in the 90 yearsflere år after the trainstog camekom,
198
528000
2000
i de 90 år der passerede efter togene kom,
09:02
it goesgår from beingvære a little blobblob that was quitetemmelig easylet to feedfoder
199
530000
4000
gik byen fra at være en lille forsamling, som nemt lod sig forsyne
09:06
by animalsdyr comingkommer in on footfod, and so on,
200
534000
2000
af dyr der gik ind til byen osv.
09:08
to a largestor splurgesplurge,
201
536000
2000
til at blive en enorm størrelse,
09:10
that would be very, very difficultsvært to feedfoder with anybodynogen on footfod,
202
538000
3000
som det ville være meget svært at understøtte med de tidligere og mere
09:13
eitherenten animalsdyr or people.
203
541000
3000
primitive transportmidler.
09:16
And of courseRute that was just the beginningstarten. After the trainstog camekom carsbiler,
204
544000
3000
Og det var selvfølgelig kun begyndelsen. Efter togene kom bilerne.
09:19
and really this marksmærker the endende of this processbehandle.
205
547000
4000
Og bilernes komme markerer afslutningen på denne proces.
09:23
It's the finalendelige emancipationfrigørelse of the cityby
206
551000
2000
Det er den sidste frigørelse af byen
09:25
from any apparenttilsyneladende relationshipforhold with naturenatur at all.
207
553000
3000
fra enhver form for forhold til naturen.
09:28
And this is the kindvenlig of cityby that's devoidblottet of smelllugt,
208
556000
3000
En by, der karakteriseres af manglende lugte,
09:31
devoidblottet of messrod, certainlysikkert devoidblottet of people,
209
559000
2000
manglende rod, og helt sikker også af manglende mennesker.
09:33
because nobodyingen would have dreameddrømte of walking in suchsådan a landscapelandskab.
210
561000
3000
For ingen ville have drømt om at kunne gå rundt i sådan et landskab.
09:36
In factfaktum, what they did to get foodmad was they got in theirderes carsbiler,
211
564000
3000
Hvad folk begyndte at gøre for at få mad, var at sætte sig ind i deres biler,
09:39
drovekørte to a boxboks somewhereet eller andet sted on the outskirtsudkant,
212
567000
3000
køre til en kasse et sted i kanten af byen,
09:42
camekom back with a week'suges worthværdi of shoppinghandle ind,
213
570000
2000
komme tilbage med varer til en uge,
09:44
and wonderedspekulerede what on earthjorden to do with it.
214
572000
2000
og gruble over, hvad man skulle gøre med dem.
09:46
And this really is the momentøjeblik when our relationshipforhold,
215
574000
3000
Og det er altså det øjeblik, hvor vores forhold til
09:49
bothbegge with foodmad and citiesbyer, changesændringer completelyfuldstændig.
216
577000
3000
såvel byer som mad ændrede sig fuldstændigt.
09:52
Here we have foodmad -- that used to be the centercentrum,
217
580000
3000
Nu har vi maden - som engang var midtpunkt og
09:55
the socialsocial corekerne of the cityby -- at the peripheryperiferien.
218
583000
3000
den sociale kerne af byen - i periferien.
09:58
It used to be a socialsocial eventbegivenhed, buyingat købe and sellingsalg foodmad.
219
586000
2000
Engang var det en social sag at købe og sælge mad.
10:00
Now it's anonymousanonym.
220
588000
2000
I dag er det anonymt.
10:02
We used to cooklaver mad; now we just addtilføje watervand,
221
590000
2000
Engang lavede vi mad; nu tilsætter vi bare vand,
10:04
or a little bitbit of an eggæg if you're makingmaking a cakekage or something.
222
592000
5000
eller lidt æg, hvis man er igang med at bage en kage.
10:09
We don't smelllugt foodmad to see if it's okay to eatspise.
223
597000
4000
Vi lugter ikke længere til maden for at se om den er frisk nok.
10:13
We just readlæse the back of a labeletiket on a packetpakke.
224
601000
3000
Vi læser bare på bagsiden af pakken.
10:16
And we don't valueværdi foodmad. We don't trusttillid it.
225
604000
3000
Vi værdsætter ikke mad. Vi stoler ikke på det.
10:19
So insteadi stedet of trustingtillidsfuld it, we fearfrygt it.
226
607000
2000
Så i stedet for at tro på maden, frygter vi den.
10:21
And insteadi stedet of valuingværdiansættelse af it, we throwkaste it away.
227
609000
4000
Og i stedet for at sætte pris på den, smider vi den væk.
10:25
One of the great ironiesironi of modernmoderne foodmad systemssystemer
228
613000
3000
Og et af de helt store paradokser ved de moderne mad-systemer,
10:28
is that they'vede har madelavet the very thing they promisedlovede
229
616000
2000
er, at de har lavet lige præcist det, som de lovede
10:30
to make easiernemmere much harderhårdere.
230
618000
2000
at gøre nemmere, meget sværere.
10:32
By makingmaking it possiblemuligt to buildbygge citiesbyer anywhereoveralt and any placeplacere,
231
620000
4000
Ved at gøre det muligt at bygge byer hvor som helst,
10:36
they'vede har actuallyrent faktisk distanceddistanceret us from our mostmest importantvigtig relationshipforhold,
232
624000
4000
har de lagt afstand imellem os og vores mest vigtige venskab,
10:40
whichhvilken is that of us and naturenatur.
233
628000
3000
netop det mellem os og naturen.
10:43
And alsoogså they'vede har madelavet us dependentafhængig on systemssystemer that only they can deliveraflevere,
234
631000
3000
Derudover har mad-systemerne gjort os afhængige af mad, som kun de kan levere,
10:46
that, as we'vevi har seenset, are unsustainableuholdbar.
235
634000
2000
og, som vi har set, er uholdbare.
10:48
So what are we going to do about that?
236
636000
3000
Så hvad skal vi gøre ved det?
10:51
It's not a newny questionspørgsmål.
237
639000
2000
Det er ikke noget nyt spørgsmål.
10:53
500 yearsflere år agosiden it's what ThomasThomas More was askingspørger himselfham selv.
238
641000
4000
For 500 år siden stillede Thomas More sig det selv samme spørgsmål.
10:57
This is the frontispiecefrontispice of his bookBestil "UtopiaUtopia."
239
645000
3000
Dette er forsiden på hans bog "Utopia".
11:00
And it was a seriesserie of semi-independentsemi-uafhængig city-statesbystater,
240
648000
3000
Det var en række af halvt uafhængige bystater,
11:03
if that soundslyde remotelyfjernt familiarvelkendt,
241
651000
2000
hvis det lyder bare en smule bekendt,
11:05
a day'sdage walk from one anotheren anden where everyonealle sammen was basicallyi bund og grund farming-madlandbrug-mad,
242
653000
3000
der lå en dags gang fra hinanden, og hvor alle var vilde med landbrug,
11:08
and grewvoksede vegetablesgrøntsager in theirderes back gardenshaver,
243
656000
2000
dyrkede grøntsager i deres baghaver,
11:10
and atespiste communalfælles mealsmåltider togethersammen, and so on.
244
658000
2000
og spiste fælles-måltider sammen, og så videre.
11:12
And I think you could argueargumentere that
245
660000
2000
Jeg tror godt, man kan argumentere for,
11:14
foodmad is a fundamentalgrundlæggende orderingbestilling principleprincip of UtopiaUtopia,
246
662000
3000
at mad er det grundlæggende ordens-princip i Utopia.
11:17
even thoughselvom More never framedindrammet it that way.
247
665000
3000
Selvom More aldrig sagde det på den måde.
11:20
And here is anotheren anden very famousberømt "UtopianUtopisk" visionvision,
248
668000
3000
En anden meget berømt "utopisk" vision,
11:23
that of EbenezerEbenezer HowardHoward, "The GardenHaven CityCity."
249
671000
2000
er Ebenezer Howards "Havebyen".
11:25
SameSamme ideaide: seriesserie of semi-independentsemi-uafhængig city-statesbystater,
250
673000
3000
Det er samme ide. En række semi-uafhængige bystater,
11:28
little blobsklatter of metropolitanhovedstadsområdet stuffting og sager with arablemarkafgrøder landjord around,
251
676000
4000
små enklaver af byliv med opdyrkeligt land omkring,
11:32
joinedsluttede to one anotheren anden by railwayRailway.
252
680000
2000
forbundne til hinanden med jernbaner.
11:34
And again, foodmad could be said to be
253
682000
2000
Også her kan mad siges at være
11:36
the orderingbestilling principleprincip of his visionvision.
254
684000
3000
det grundlæggende ordens-princip i hans vision.
11:39
It even got builtbygget, but nothing to do with
255
687000
2000
Det blev endda bygget, selvom det ikke havde noget at gøre
11:41
this visionvision that HowardHoward had.
256
689000
2000
med den vision, Howard havde.
11:43
And that is the problemproblem with these UtopianUtopisk ideasideer,
257
691000
3000
Netop dét er problemet med de utopiske ideer:
11:46
that they are UtopianUtopisk.
258
694000
2000
de er utopiske.
11:48
UtopiaUtopia was actuallyrent faktisk a wordord that ThomasThomas MooreMoore used deliberatelymed vilje.
259
696000
3000
Thomas More brugte faktisk ordet Utopia med vilje.
11:51
It was a kindvenlig of jokejoke, because it's got a doubledobbelt derivationafledning from the Greekgræsk.
260
699000
4000
Det var en slags joke. Fordi det kommer fra to forskellige betydninger på græsk.
11:55
It can eitherenten mean a good placeplacere, or no placeplacere.
261
703000
2000
Det kan både betyde et dejligt sted, og intet sted.
11:57
Because it's an idealideel. It's an imaginaryimaginære thing. We can't have it.
262
705000
4000
For det er et ideal. Det er en fantasi. Vi kan ikke opnå det.
12:01
And I think, as a conceptualkonceptuelle toolværktøj
263
709000
2000
Og jeg tror derfor, at det, som et redskab
12:03
for thinkingtænker about the very deepdyb problemproblem of humanhuman dwellingbolig,
264
711000
3000
til at analysere de grundlæggende problemer i menneskers bosættelser,
12:06
that makesmærker it not much use.
265
714000
2000
ikke er meget bevendt.
12:08
So I've come up with an alternativealternativ,
266
716000
3000
Derfor har jeg fundet på et alternativ,
12:11
whichhvilken is SitopiaSitopia, from the ancientgammel Greekgræsk,
267
719000
3000
det hedder Sitopia, fra de oldgræske ord
12:14
"sitosSitos" for foodmad, and "toposTopos" for placeplacere.
268
722000
2000
"sitos", der betyder mad, og "topos", der betyder sted.
12:16
I believe we alreadyallerede livelevende in SitopiaSitopia.
269
724000
2000
Jeg tror, at vi allerede bor i Sitopia.
12:18
We livelevende in a worldverden shapedformet by foodmad,
270
726000
3000
Vi lever i en verden, som er formet af mad,
12:21
and if we realizerealisere that, we can use foodmad as a really powerfulkraftfuld toolværktøj --
271
729000
3000
og hvis vi indser det, kan vi bruge mad som et stærkt redskab -
12:24
a conceptualkonceptuelle toolværktøj, designdesign toolværktøj, to shapeform the worldverden differentlyforskelligt.
272
732000
4000
- et slags skabende redskab, så vi kan forme verden anderledes.
12:28
So if we were to do that, what mightmagt SitopiaSitopia look like?
273
736000
5000
Hvis vi nu gjorde det, hvordan ville Sitopia så komme til at se ud?
12:33
Well I think it looksudseende a bitbit like this.
274
741000
2000
Jeg tror, det kommer til at se sådan her ud.
12:35
I have to use this slideglide. It's just the look on the faceansigt of the doghund.
275
743000
2000
Og jeg bliver nødt til at bruge det her billede. Bare på grund af hundens ansigtsudtryk.
12:37
But anywayalligevel, this is -- (LaughterLatter)
276
745000
3000
Men altså, det er - (latter)
12:40
it's foodmad at the centercentrum of life,
277
748000
2000
det er mad som midtpunktet for livet,
12:42
at the centercentrum of familyfamilie life, beingvære celebratedfejret,
278
750000
2000
som midtpunktet i familielivet, mad som fejres,
12:44
beingvære enjoyednydt, people takingtager time for it.
279
752000
2000
nydes, og sættes tid af til.
12:46
This is where foodmad should be in our societysamfund.
280
754000
3000
Sådan skulle madens plads i vores samfund være.
12:49
But you can't have scenesscener like this unlessmed mindre you have people like this.
281
757000
5000
Men sådan nogle scener eksisterer kun med sådan nogle mennesker.
12:54
By the way, these can be menherrer as well.
282
762000
2000
De kan, forresten, også godt være mænd.
12:56
It's people who think about foodmad,
283
764000
3000
Det er folk, der tænker på og om mad,
12:59
who think aheadforan, who planplan,
284
767000
2000
som tænker forud, som planlægger,
13:01
who can starestirre at a pilebunke of raw vegetablesgrøntsager
285
769000
2000
som kan kigge på en bunke rå grøntsager
13:03
and actuallyrent faktisk recognizegenkende them.
286
771000
2000
og se, hvad der er hvad.
13:05
We need these people. We're parten del of a networknetværk.
287
773000
3000
Vi har brug for den slags mennesker. Vi er en del af et netværk.
13:08
Because withoutuden these kindsformer of people we can't have placessteder like this.
288
776000
3000
Fordi uden disse mennesker, kan vi ikke have sådan nogle steder.
13:11
Here, I deliberatelymed vilje chosevalgte this because it is a man buyingat købe a vegetablegrøntsag.
289
779000
3000
Jeg valgte det her billede med vilje, fordi det er en mand der køber en grøntsag.
13:14
But networksnetværk, marketsmarkeder where foodmad is beingvære grownvoksen locallylokalt.
290
782000
4000
Netværk, markeder hvor mad dyrkes lokalt.
13:18
It's commonalmindelige. It's freshfrisk.
291
786000
2000
Det er fælles. Det er friskt.
13:20
It's parten del of the socialsocial life of the cityby.
292
788000
2000
Og det er en del af byens sociale liv.
13:22
Because withoutuden that, you can't have this kindvenlig of placeplacere,
293
790000
3000
For uden det, kan man ikke have den slags steder.
13:25
foodmad that is grownvoksen locallylokalt and alsoogså is parten del of the landscapelandskab,
294
793000
3000
Mad, der er dyrket lokalt og også er en del af landskabet,
13:28
and is not just a zero-sumnul-sum commodityhandelsvare
295
796000
2000
og ikke bare en ligegyldig vare,
13:30
off in some unseenusete hell-holehelvedes-hul.
296
798000
2000
på et ligegyldigt sted.
13:32
CowsKøer with a viewudsigt.
297
800000
2000
Køer med udsigt.
13:34
SteamingDampning pilesbunker of humushumus.
298
802000
2000
Dampende mængder af kompost.
13:36
This is basicallyi bund og grund bringingbringe the wholehel thing togethersammen.
299
804000
3000
Det samler det hele.
13:39
And this is a communityfællesskab projectprojekt
300
807000
2000
Og det her er et fælleskabsprojekt,
13:41
I visitedbesøgt recentlyfor nylig in TorontoToronto.
301
809000
2000
som jeg for nyligt besøgte i Toronto.
13:43
It's a greenhousedrivhus, where kidsbørn get told
302
811000
2000
Det er et drivhus, hvor børnene lærer
13:45
all about foodmad and growingvoksende theirderes ownegen foodmad.
303
813000
3000
alt om mad og om at dyrke det.
13:48
Here is a plantplante calledhedder KevinKevin, or maybe it's a
304
816000
3000
Her er der en plante ved navn Kevin, eller måske
13:51
plantplante belongingtilhørsforhold to a kidbarn calledhedder KevinKevin. I don't know.
305
819000
2000
er det Kevins plante. Jeg ved det ikke.
13:53
But anywayalligevel, these kindsformer of projectsprojekter
306
821000
3000
I hvert fald er den her slags projekter,
13:56
that are tryingforsøger to reconnecttilslut us with naturenatur is extremelyekstremt importantvigtig.
307
824000
4000
der forsøger at genskabe en forbindelse mellem os og naturen, ekstremt vigtige.
14:00
So SitopiaSitopia, for me, is really a way of seeingat se.
308
828000
2000
Så for mig er Sitopia en slags måde at se på.
14:02
It's basicallyi bund og grund recognizinganerkende that SitopiaSitopia
309
830000
4000
Det handler bare om at se, at Sitopia
14:06
alreadyallerede existseksisterer in little pocketslommer everywhereoveralt.
310
834000
2000
faktisk eksisterer rundt omkring.
14:08
The tricktrick is to jointilslutte them up,
311
836000
2000
Det handler bare om at være med,
14:10
to use foodmad as a way of seeingat se.
312
838000
3000
om at se verden gennem maden.
14:13
And if we do that, we're going to stop seeingat se citiesbyer
313
841000
3000
Og hvis vi gør det, kommer vi ikke længere til at se byer
14:16
as bigstor, metropolitanhovedstadsområdet, unproductiveuproduktive blobsklatter, like this.
314
844000
3000
som store og uproduktive metropoler under osteklokker som denne.
14:19
We're going to see them more like this,
315
847000
2000
Vi kommer til at se flere byer som denne her,
14:21
as parten del of the productiveproduktiv, organicorganisk frameworkrammer
316
849000
3000
som bestanddele i en produktiv organisk netværk,
14:24
of whichhvilken they are inevitablyuundgåeligt a parten del,
317
852000
2000
som de er en nødvendig del af,
14:26
symbioticallysymbiose connectedforbundet.
318
854000
2000
symbiotisk forbundne.
14:28
But of courseRute, that's not a great imagebillede eitherenten,
319
856000
2000
Men det er selvfølgelig heller ikke noget perfekt billede.
14:30
because we need not to be producingproducerer foodmad like this anymorelængere.
320
858000
3000
For vi har ikke brug for at producere mad på den måde længere.
14:33
We need to be thinkingtænker more about permaculturepermakultur,
321
861000
2000
Vi bliver nødt til at tænke mere på permakultur.
14:35
whichhvilken is why I think this imagebillede just
322
863000
2000
Og det er grunden til, at jeg synes det her billede
14:37
sumsbeløb up for me the kindvenlig of thinkingtænker we need to be doing.
323
865000
2000
opsummerer, hvordan vi skal tænke fremover.
14:39
It's a re-conceptualizationre konceptualisering
324
867000
2000
Det er en ny måde at opfatte måden,
14:41
of the way foodmad shapesfigurer our livesliv.
325
869000
3000
hvorpå mad former vores liv.
14:44
The bestbedst imagebillede I know of this is from 650 yearsflere år agosiden.
326
872000
3000
Det bedste billede jeg kender er fra 650 år siden.
14:47
It's AmbrogioAmbrogio Lorenzetti'sLorenzettis "AllegoryAllegori of Good GovernmentRegeringen."
327
875000
3000
Det er Ambrogio Lorenzetti's "Allegori på det Gode Styre".
14:50
It's about the relationshipforhold betweenmellem the cityby and the countrysidelandskab.
328
878000
3000
Det handler om forholdet mellem by og land.
14:53
And I think the messagebesked of this is very clearklar.
329
881000
3000
Og jeg tror, at budskabet her er meget klart.
14:56
If the cityby looksudseende after the countryLand,
330
884000
2000
Hvis byen passer på landet,
14:58
the countryLand will look after the cityby.
331
886000
2000
så passer landet også på byen.
15:00
And I want us to askSpørg now,
332
888000
2000
Og nu vil jeg spørge om,
15:02
what would AmbrogioAmbrogio LorenzettiLorenzetti paintmaling
333
890000
3000
hvad Ambrogio Lorenzetti ville male,
15:05
if he paintedmalet this imagebillede todayi dag?
334
893000
2000
hvis han skulle male dette billede i dag.
15:07
What would an allegoryallegori of good governmentregering look like todayi dag?
335
895000
3000
Hvordan ville en allegori på et godt styre se ud idag?
15:10
Because I think it's an urgentpresserende questionspørgsmål.
336
898000
2000
For jeg tror, at det er et vigtigt spørgsmål.
15:12
It's one we have to askSpørg,
337
900000
2000
Et, som vi bliver nødt til at stille,
15:14
and we have to startStart answeringtelefonsvarer.
338
902000
2000
og også bliver nødt til at finde et svar på.
15:16
We know we are what we eatspise.
339
904000
3000
Vi ved, at vi er hvad vi spiser.
15:19
We need to realizerealisere that the worldverden is alsoogså what we eatspise.
340
907000
2000
Vi bliver nødt til at indse, at verden også er hvad vi spiser.
15:21
But if we take that ideaide, we can use foodmad
341
909000
2000
Men hvis vi tager fat på den ide, kan vi bruge maden
15:23
as a really powerfulkraftfuld toolværktøj to shapeform the worldverden better.
342
911000
4000
som et virkelig stærkt værktøj til at gøre vores verden bedre.
15:27
Thank you very much.
343
915000
2000
Mange tak.
15:29
(ApplauseBifald)
344
917000
3000
(Bifald)

▲Back to top

ABOUT THE SPEAKER
Carolyn Steel - Food urbanist
Food is a shared necessity -- but also a shared way of thinking, argues Carolyn Steel. Looking at food networks offers an unusual and illuminating way to explore how cities evolved.

Why you should listen

The question of how to feed cities may be one of the biggest contemporary questions, yet it's never asked: we take for granted that if we walk into a store or a restaurant, food will be there, magically coming from somewhere. Yet, think of it this way: just in London, every single day, 30 million meals must be provided. Without a reliable food supply, even the most modern city would collapse quickly. And most people today eat food of whose provenance they are unaware.

Architect and author Carolyn Steel uses food as a medium to "read" cities and understand how they work. In her book Hungry City she traces -- and puts into historical context -- food's journey from land to urban table and thence to sewer. Cities, like people, are what they eat.

More profile about the speaker
Carolyn Steel | Speaker | TED.com