ABOUT THE SPEAKER
Matt Ridley - Rational optimist
Matt Ridley argues that, through history, the engine of human progress and prosperity has been, and is, "ideas having sex with each other."

Why you should listen

British author Matt Ridley knows one thing: Through history, the engine of human progress and prosperity has been, and is, the mating of ideas. The sophistication of the modern world, says Ridley, lies not in individual intelligence or imagination; it is a collective enterprise. In his book The Rational Optimist, Ridley (whose previous works include Genome and Nature via Nurture) sweeps the entire arc of human history to powerfully argue that "prosperity comes from everybody working for everybody else."

It is our habit of trade, idea-sharing and specialization that has created the collective brain which set human living standards on a rising trend. This, he says, "holds out hope that the human race will prosper mightily in the years ahead -- because ideas are having sex with each other as never before."

Watch his 2010 TEDTalk, "When Ideas Have Sex."

More profile about the speaker
Matt Ridley | Speaker | TED.com
TEDGlobal 2010

Matt Ridley: When ideas have sex

Når idéer dyrker sex

Filmed:
2,434,498 views

På TEDGlobal 2010 viste forfatteren Matt Ridley, hvordan drivkraften bag menneskelige fremskridt altid har været mødet mellem og parringen af idéer, hvorved nye idéer avles. Det er ikke vigtigt, hvor intelligente individer er, siger han, det, det kommer an på, er, hvor smart den kollektive hjerne er.
- Rational optimist
Matt Ridley argues that, through history, the engine of human progress and prosperity has been, and is, "ideas having sex with each other." Full bio

Double-click the English transcript below to play the video.

00:16
When I was a studentstuderende here in OxfordOxford in the 1970s,
0
1000
3000
Da jeg studerede her i Oxford i 1970erne,
00:19
the futurefremtid of the worldverden was bleakdystre.
1
4000
3000
så Verdens fremtid ikke godt ud.
00:22
The populationbefolkning explosioneksplosion was unstoppableustoppelig.
2
7000
2000
Befolkningstilvæksten var ustoppelig.
00:24
GlobalGlobal faminehungersnød was inevitableuundgåelige.
3
9000
2000
Global hungersnød var uundgåelig.
00:26
A cancerKræft epidemicepidemi causedforårsaget by chemicalskemikalier in the environmentmiljø
4
11000
3000
En cancerepidemi, forårsaget af kemikalier i miljøet,
00:29
was going to shortenforkorte our livesliv.
5
14000
3000
ville forkorte vores liv.
00:32
The acidsyre rainregn was fallingfaldende on the forestsskove.
6
17000
3000
Syreregnen faldt på skovene.
00:35
The desertørken was advancingfremrykkende by a milemil or two a yearår.
7
20000
2000
Ørkenen spredte sig med to-tre km om året.
00:37
The oilolie was runningløb out,
8
22000
2000
Olien var ved at slippe op.
00:39
and a nuclearnuklear wintervinter would finishAfslut us off.
9
24000
3000
Og en atomvinter ville gøre en ende på os.
00:42
NoneIngen of those things happenedskete,
10
27000
2000
Intet af det skete.
00:44
(LaughterLatter)
11
29000
2000
(Latter)
00:46
and astonishinglyforbavsende, if you look at what actuallyrent faktisk happenedskete in my lifetimelivstid,
12
31000
3000
Og forbløffende nok, hvis man ser på, hvad der faktisk er sket i min livstid,
00:49
the averagegennemsnit per-capitapr. indbygger incomeindkomst
13
34000
3000
så er gennemsnitsindkomsten
00:52
of the averagegennemsnit personperson on the planetplanet,
14
37000
2000
for gennemsnitsindbyggeren på denne planet
00:54
in realægte termsbetingelser, adjustedjusteret for inflationinflation,
15
39000
2000
i faste priser og justeret for inflation;
00:56
has tripledtredoblet.
16
41000
2000
tredoblet.
00:58
LifespanLevetid is up by 30 percentprocent in my lifetimelivstid.
17
43000
3000
I løbet af min livstid er levealderen øget med 30 procent.
01:01
ChildBarn mortalitydødelighed is down by two-thirdsto tredjedele.
18
46000
3000
Børnedødeligheden er faldet med to trediedele.
01:04
Per-capitaPr. indbygger foodmad productionproduktion
19
49000
2000
Fødevareproduktionen pr. indbygger
01:06
is up by a thirdtredje.
20
51000
2000
er øget med en trediedel.
01:08
And all this at a time when the populationbefolkning has doubledfordoblet.
21
53000
3000
Og alt dette samtidig med, at befolkningstallet er fordoblet.
01:11
How did we achieveopnå that, whetherom you think it's a good thing or not?
22
56000
2000
Hvordan opnåede vi det - hvad end du mener, det er en god ting eller ej -
01:13
How did we achieveopnå that?
23
58000
2000
hvordan opnåede vi det?
01:15
How did we becomeblive
24
60000
2000
Hvordan blev vi
01:17
the only speciesarter
25
62000
2000
den eneste art,
01:19
that becomesbliver til more prosperousvelstående
26
64000
2000
der bliver mere velstående
01:21
as it becomesbliver til more populousfolkerige?
27
66000
2000
samtidig med, at befolkningen øges?
01:23
The sizestørrelse of the blobblob in this graphkurve representsrepræsenterer the sizestørrelse of the populationbefolkning,
28
68000
3000
Plettens størrelse i denne graf, repræsenterer befolkningens størrelse.
01:26
and the levelniveau of the graphkurve
29
71000
2000
Og højden af grafen
01:28
representsrepræsenterer GDPBNP perom capitaindbygger.
30
73000
2000
repræsenterer BNP pr. indbygger.
01:30
I think to answersvar that questionspørgsmål
31
75000
2000
Jeg tror, at for at besvare det spørgsmål,
01:32
you need to understandforstå
32
77000
2000
må man først forstå,
01:34
how humanhuman beingsvæsener bringtage med togethersammen theirderes brainshjerner
33
79000
3000
hvordan mennesker kobler sine hjerner sammen
01:37
and enablegøre det muligt for theirderes ideasideer to combineforene and recombinekombinere,
34
82000
3000
og derved muliggør kombinationer af idéer,
01:40
to meetmøde and, indeedJa, to mateMate.
35
85000
3000
deres møde og ja; deres parring.
01:43
In other wordsord, you need to understandforstå
36
88000
2000
Med andre ord, man skal forstå,
01:45
how ideasideer have sexkøn.
37
90000
2000
hvordan idéer dyrker sex.
01:48
I want you to imagineforestille
38
93000
2000
Du skal forestille dig,
01:50
how we got from makingmaking objectsobjekter like this
39
95000
3000
hvordan vi kom fra at lave ting, som denne
01:53
to makingmaking objectsobjekter like this.
40
98000
3000
til at lave ting, som denne.
01:56
These are bothbegge realægte objectsobjekter.
41
101000
2000
De er begge ægte ting.
01:58
One is an AcheuleanAcheulean handhånd axeøkse from halfhalvt a millionmillion yearsflere år agosiden
42
103000
2000
Den ene er en halv million år gammel acheulean håndøkse
02:00
of the kindvenlig madelavet by HomoHomo erectuserectus.
43
105000
3000
af den slags, Homo erectus lavede.
02:03
The other is obviouslynaturligvis a computercomputer mousemus.
44
108000
2000
Den anden er naturligvis en computermus.
02:05
They're bothbegge exactlyNemlig the samesamme sizestørrelse and shapeform to an uncannyuhyggeligt degreegrad.
45
110000
3000
I en utrolig grad har de præcis samme størrelse og form.
02:08
I've triedforsøgt to work out whichhvilken is biggerstørre,
46
113000
3000
Jeg har prøvet at beregne, hvilken af dem er størst,
02:11
and it's almostnæsten impossibleumulig.
47
116000
2000
og det er næsten umuligt.
02:13
And that's because they're bothbegge designeddesignet to fitpasse the humanhuman handhånd.
48
118000
2000
Og det er fordi, de begge er designede til at passe til en menneskehånd.
02:15
They're bothbegge technologiesteknologier. In the endende, theirderes similaritylighed is not that interestinginteressant.
49
120000
3000
De er begge teknologier. I sidste ende er deres lighed ikke så interessant.
02:18
It just tellsfortæller you they were bothbegge designeddesignet to fitpasse the humanhuman handhånd.
50
123000
2000
Den fortæller blot, at begge var designede til at passe til en menneskehånd.
02:20
The differencesforskelle are what interestinteresse me,
51
125000
2000
Forskellene er, hvad interesserer mig.
02:22
because the one on the left was madelavet to a prettysmuk unvaryingunvarying designdesign
52
127000
3000
Fordi, den til venstre blev lavet efter et temmelig uvarieret design
02:25
for about a millionmillion yearsflere år --
53
130000
2000
i omkring en million år -
02:27
from one-and-a-halfen og en halv millionmillion yearsflere år agosiden to halfhalvt a millionmillion yearsflere år agosiden.
54
132000
3000
fra 1½ millioner til ½ millioner år siden.
02:30
HomoHomo erectuserectus madelavet the samesamme toolværktøj
55
135000
3000
Homo erectus lavede det samme redskab
02:33
for 30,000 generationsgenerationer.
56
138000
2000
i 30.000 generationer.
02:35
Of courseRute there were a few changesændringer,
57
140000
2000
Selvfølgelig var der nogle få forandringer,
02:37
but toolsværktøjer changedændret slowerlangsommere than skeletonsskeletter in those daysdage.
58
142000
3000
men redskaber ændrede sig langsommere end skeletter dengang.
02:40
There was no progressfremskridt, no innovationinnovation.
59
145000
2000
Der var intet fremskridt, ingen innovation.
02:42
It's an extraordinaryekstraordinær phenomenonfænomen, but it's truerigtigt.
60
147000
2000
Det er et usædvanligt fænomen, men det er rigtigt.
02:44
WhereasDer henviser til, the objectobjekt on the right is obsoleteforældet after fivefem yearsflere år.
61
149000
3000
Derimod er tingen til højre forældet efter fem år.
02:47
And there's anotheren anden differenceforskel too,
62
152000
2000
Og der er endnu en forskel;
02:49
whichhvilken is the objectobjekt on the left is madelavet from one substancestof.
63
154000
2000
tingen til venstre er fremstillet af ét materiale.
02:51
The objectobjekt on the right is madelavet from
64
156000
2000
Tingen til højre er lavet af
02:53
a confectiongodbid of differentforskellige substancesstoffer,
65
158000
2000
en blanding af forskellige materialer,
02:55
from siliconsilicium and metalmetal and plasticplast and so on.
66
160000
3000
af silikone og metal og plastik osv.
02:58
And more than that, it's a confectiongodbid of differentforskellige ideasideer,
67
163000
3000
Og mere end det, den er en blanding af forskellige idéer,
03:01
the ideaide of plasticplast, the ideaide of a laserlaser,
68
166000
2000
idéeen om plastik, idéen om laser,
03:03
the ideaide of transistorstransistorer.
69
168000
2000
idéen om transistorer.
03:05
They'veDe har all been combinedkombineret togethersammen in this technologyteknologi.
70
170000
3000
De er alle blevet kombineret i denne teknologi.
03:08
And it's this combinationkombination,
71
173000
2000
Og det er denne kombination,
03:10
this cumulativeakkumulerede technologyteknologi, that intriguesintriger me,
72
175000
3000
denne kumulative teknologi, der fascinerer mig.
03:13
because I think it's the secrethemmelighed to understandingforståelse
73
178000
3000
Fordi, jeg tror, den er hemmeligheden bag forståelsen af,
03:16
what's happeningsker in the worldverden.
74
181000
2000
hvad der sker i Verden.
03:18
My body'skroppens an accumulationakkumulering of ideasideer too:
75
183000
3000
Min krop er også en samling af idéer,
03:21
the ideaide of skinhud cellsceller, the ideaide of brainhjerne cellsceller, the ideaide of liverlever cellsceller.
76
186000
3000
idéen om hudceller, idéen om hjerneceller, idéen om leverceller.
03:24
They'veDe har come togethersammen.
77
189000
2000
De er blevet sat sammen.
03:26
How does evolutionudvikling do cumulativeakkumulerede, combinatorialkombinatorisk things?
78
191000
3000
Hvordan laver evolutionen kumulative kombinerede ting?
03:29
Well, it usesanvendelser sexualseksuel reproductionreproduktion.
79
194000
3000
Ja, den bruger seksuel reproduktion.
03:32
In an asexualukønnet speciesarter, if you get two differentforskellige mutationsmutationer in differentforskellige creaturesskabninger,
80
197000
3000
Hvis en ikke-seksuel art laver to mutationer i forskellige individer,
03:35
a greengrøn one and a redrød one,
81
200000
2000
en grøn og en rød,
03:37
then one has to be better than the other.
82
202000
2000
så må den ene være bedre end den anden.
03:39
One goesgår extinctuddød for the other to surviveoverleve.
83
204000
2000
Den ene overlever på bekostning af den andens uddøen.
03:41
But if you have a sexualseksuel speciesarter,
84
206000
2000
Men hvis du har en seksuel art,
03:43
then it's possiblemuligt for an individualindividuel
85
208000
2000
så er det muligt for et individ
03:45
to inheritarver bothbegge mutationsmutationer
86
210000
2000
at arve begge mutationer
03:47
from differentforskellige lineagesslægter.
87
212000
2000
fra forskellige slægter.
03:49
So what sexkøn does is it enablesgør det muligt for the individualindividuel
88
214000
3000
Så det sex gør er, at give individet mulighed for,
03:52
to drawtegne upon
89
217000
2000
at drage fordele af
03:54
the geneticgenetiske innovationsinnovationer of the wholehel speciesarter.
90
219000
3000
hele artens genetiske innovationer.
03:57
It's not confinedbegrænset to its ownegen lineageafstamning.
91
222000
2000
Det er ikke begrænset til sin egen slægt.
03:59
What's the processbehandle that's havingat have the samesamme effecteffekt
92
224000
2000
Hvilken proces har en tilsvarende effekt
04:01
in culturalkulturel evolutionudvikling
93
226000
2000
i en kulturel evolution,
04:03
as sexkøn is havingat have in biologicalbiologisk evolutionudvikling?
94
228000
3000
som sex har i den biologiske evolution?
04:06
And I think the answersvar is exchangeudveksling,
95
231000
2000
Jeg tror, svaret er udveksling,
04:08
the habitvane of exchangingudveksling af one thing for anotheren anden.
96
233000
3000
sædvanen med at bytte en ting for en anden.
04:11
It's a uniqueenestående humanhuman featurefunktion.
97
236000
2000
Det er et unikt menneskeligt træk.
04:13
No other animaldyr does it.
98
238000
2000
Ingen andre dyr gør det.
04:15
You can teachunderviser them in the laboratorylaboratorium to do a little bitbit of exchangeudveksling --
99
240000
2000
I laboratoriet kan man lære dem en lille smule bytteri.
04:17
and indeedJa there's reciprocitygensidighed in other animalsdyr --
100
242000
2000
Og der er bestemt vekselvirkninger mellem andre dyr.
04:19
But the exchangeudveksling of one objectobjekt for anotheren anden never happenssker.
101
244000
3000
Men udvekslingen af en ting for en anden sker aldrig.
04:22
As AdamAdam SmithSmith said, "No man ever saw a doghund
102
247000
2000
Som Adam Smith sagde: "Ingen har nogensinde set en hund
04:24
make a fairretfærdig exchangeudveksling of a boneknogle with anotheren anden doghund."
103
249000
3000
lave en fair bytning af kødben med en anden hund."
04:27
(LaughterLatter)
104
252000
3000
(Latter)
04:30
You can have culturekultur withoutuden exchangeudveksling.
105
255000
2000
Man kan have kultur uden bytteri.
04:32
You can have, as it were, asexualukønnet culturekultur.
106
257000
2000
Man kan have aseksuel kultur.
04:34
ChimpanzeesChimpanser, killermorder whaleshvaler, these kindsformer of creaturesskabninger, they have culturekultur.
107
259000
3000
Chimpanser, dræberhvaler, disse skabninger har kultur.
04:37
They teachunderviser eachhver other traditionstraditioner
108
262000
2000
De lærer hinanden traditioner,
04:39
whichhvilken are handedhanded down from parentforælder to offspringafkom.
109
264000
2000
der går i arv fra forældre til afkom.
04:41
In this casetilfælde, chimpanzeeschimpanser teachingundervisning eachhver other
110
266000
2000
I dette tilfælde lærer chimpanser hinanden,
04:43
how to cracksprække nutsnødder with rockssten.
111
268000
2000
hvordan man knækker nødder med sten.
04:45
But the differenceforskel is
112
270000
2000
Men forskellen er,
04:47
that these cultureskulturer never expandudvide, never growdyrke,
113
272000
2000
at disse kulturer aldrig udvider sig, aldrig vokser,
04:49
never accumulateophobe, never becomeblive combinatorialkombinatorisk,
114
274000
2000
aldrig akkumulerer, aldrig bliver kombinatoriske.
04:51
and the reasongrund is because
115
276000
2000
Og grunden er,
04:53
there is no sexkøn, as it were,
116
278000
2000
at der ikke er noget sex,
04:55
there is no exchangeudveksling of ideasideer.
117
280000
2000
der er ingen udveksling af idéer.
04:57
ChimpanzeeChimpanse troopstropper have differentforskellige cultureskulturer in differentforskellige troopstropper.
118
282000
3000
Chimpanseflokke har forskellige kulturer i forskellige flokke.
05:00
There's no exchangeudveksling of ideasideer betweenmellem them.
119
285000
3000
Der er ingen udveksling af idéer mellem dem.
05:03
And why does exchangeudveksling raisehæve livinglevende standardsstandarder?
120
288000
2000
Hvorfor øger udveksling levestandarden?
05:05
Well, the answersvar camekom from DavidDavid RicardoRicardo in 1817.
121
290000
3000
Ja, svaret kom fra David Ricardo i 1817.
05:08
And here is a StoneSten AgeAlder versionversion of his storyhistorie,
122
293000
2000
Og her er en stenalderversion af hans historie,
05:10
althoughSelvom he told it in termsbetingelser of tradehandle betweenmellem countrieslande.
123
295000
3000
selvom han fortalte den m.h.t. handel mellem lande.
05:13
AdamAdam takes fourfire hourstimer to make a spearspyd and threetre hourstimer to make an axeøkse.
124
298000
3000
Det tager Adam fire timer at lave et spyd og tre timer at lave en økse.
05:16
OzOz takes one hourtime to make a spearspyd and two hourstimer to make an axeøkse.
125
301000
3000
Det tager Oz en time at lave et spyd og to timer at lave en økse.
05:19
So OzOz is better at bothbegge spearsspyd and axesakser than AdamAdam.
126
304000
3000
Så Oz er bedre til at lave både spyd og økser end Adam.
05:22
He doesn't need AdamAdam.
127
307000
2000
Han har ikke brug for Adam.
05:24
He can make his ownegen spearsspyd and axesakser.
128
309000
2000
Han kan lave sine egne spyd og økser.
05:26
Well no, because if you think about it,
129
311000
2000
Men egentlig ikke, fordi hvis man tænker over det,
05:28
if OzOz makesmærker two spearsspyd and AdamAdam make two axesakser,
130
313000
2000
hvis Oz laver to spyd, og Adam laver to økser,
05:30
and then they tradehandle,
131
315000
2000
og de bytter med hinanden,
05:32
then they will eachhver have savedgemt an hourtime of work.
132
317000
3000
så har de hver sparet en times arbejde.
05:35
And the more they do this, the more truerigtigt it's going to be,
133
320000
3000
Og jo mere de gør dette, jo mere rigtigt bliver det.
05:38
because the more they do this, the better AdamAdam is going to get at makingmaking axesakser
134
323000
3000
Fordi, jo mere de gør dette, jo dygtigere bliver Adam til at lave økser,
05:41
and the better OzOz is going to get at makingmaking spearsspyd.
135
326000
2000
og jo bedre bliver Oz til at lave spyd.
05:43
So the gainsgevinster from tradehandle are only going to growdyrke.
136
328000
2000
Så fordelene ved at bytte kommer kun til at vokse.
05:45
And this is one of the beautiesskønheder of exchangeudveksling,
137
330000
2000
Og dette er en af skønhederne ved bytteri,
05:47
is it actuallyrent faktisk createsskaber the momentummomentum
138
332000
2000
det skaber faktisk den drivende kraft
05:49
for more specializationspecialisering,
139
334000
2000
til mere specialisering,
05:51
whichhvilken createsskaber the momentummomentum for more exchangeudveksling and so on.
140
336000
3000
der skaber den drivende kraft til mere udveksling osv.
05:54
AdamAdam and OzOz bothbegge savedgemt an hourtime of time.
141
339000
2000
Adam og Oz sparede begge en times arbejde.
05:56
That is prosperityvelstand, the savingbesparelse of time
142
341000
2000
At spare tid på opfyldelse af ens behov,
05:58
in satisfyingopfylder your needsbehov.
143
343000
3000
det er velstand.
06:01
AskSpørg yourselfdig selv how long you would have to work
144
346000
2000
Spørg dig selv hvor længe du skulle arbejde
06:03
to providegive for yourselfdig selv
145
348000
3000
for at tilvejebringe
06:06
an hourtime of readinglæsning lightlys this eveningaften to readlæse a bookBestil by.
146
351000
3000
en times lys at læse en bog ved i aften.
06:09
If you had to startStart from scratchkradse, let's say you go out into the countrysidelandskab.
147
354000
3000
Hvis du skulle starte fra bunden, lad os sige, du tager ud på landet.
06:12
You find a sheepfår. You killdræbe it. You get the fatfed out of it.
148
357000
2000
Du finder et får. Du dræber det. Du tager fedtet fra.
06:14
You rendergengive it down. You make a candlestearinlys, etcetc. etcetc.
149
359000
3000
Du afsmelter det. Du laver et lys, osv., osv.
06:17
How long is it going to take you? QuiteGanske a long time.
150
362000
2000
Hvor længe vil det tage dig? Ret længe!
06:19
How long do you actuallyrent faktisk have to work
151
364000
2000
I hvor lang tid skal du egentlig arbejde
06:21
to earnTjen an hourtime of readinglæsning lightlys
152
366000
2000
for at tjene en times læselys,
06:23
if you're on the averagegennemsnit wageløn in BritainStorbritannien todayi dag?
153
368000
2000
hvis du tjener en gennemsnitsløn i Storbritannien idag?
06:25
And the answersvar is about halfhalvt a secondanden.
154
370000
3000
Og svaret er; ca. et sekund.
06:28
Back in 1950,
155
373000
2000
Tilbage i 1950
06:30
you would have had to work for eightotte secondssekunder on the averagegennemsnit wageløn
156
375000
2000
skulle du arbejde i otte sekunder til en gennemsnitsløn
06:32
to acquireerhverve that much lightlys.
157
377000
2000
for at erhverve dig den mængde lys.
06:34
And that's sevensyv and a halfhalvt secondssekunder of prosperityvelstand that you've gainedvundet
158
379000
3000
Og det er 7½ sekunders velstand, du har tjent.
06:37
sincesiden 1950, as it were,
159
382000
2000
Siden 1950.
06:39
because that's sevensyv and a halfhalvt secondssekunder in whichhvilken you can do something elseandet,
160
384000
3000
Fordi, det er 7½ sekunder, du kan bruge på at lave noget andet.
06:42
or you can acquireerhverve anotheren anden good or serviceservice.
161
387000
2000
Eller du kan erhverve dig en anden vare eller service.
06:44
And back in 1880,
162
389000
2000
Og tilbage i 1880
06:46
it would have been 15 minutesminutter
163
391000
2000
ville det have taget 15 minutter
06:48
to earnTjen that amountbeløb of lightlys on the averagegennemsnit wageløn.
164
393000
2000
at tjene til den mængde lys på en gennemsnitsløn.
06:50
Back in 1800,
165
395000
2000
Tilbage i år 1800
06:52
you'ddu ville have had to work sixseks hourstimer
166
397000
2000
skulle du arbejde i 6 timer
06:54
to earnTjen a candlestearinlys that could burnbrænde for an hourtime.
167
399000
3000
for at tjene til et lys, der kunne brænde i en time.
06:57
In other wordsord, the averagegennemsnit personperson on the averagegennemsnit wageløn
168
402000
2000
Med andre ord, en gennemsnitsperson med en gennemsnitsløn
06:59
could not affordhar råd til a candlestearinlys in 1800.
169
404000
3000
havde ikke råd til et lys i år 1800.
07:02
Go back to this imagebillede of the axeøkse and the mousemus,
170
407000
3000
Vend tilbage til dette billede af øksen og musen
07:05
and askSpørg yourselfdig selv: "Who madelavet them and for who?"
171
410000
3000
og spørg dig selv: "Hvem lavede dem og til hvem?"
07:08
The stonesten- axeøkse was madelavet by someonenogen for himselfham selv.
172
413000
2000
Stenøksen blev lavet af en eller anden til ham selv.
07:10
It was self-sufficiencyselvforsyning.
173
415000
2000
Det var selvforsyning.
07:12
We call that povertyfattigdom these daysdage.
174
417000
2000
Idag kalder vi det fattigdom.
07:14
But the objectobjekt on the right
175
419000
2000
Men tingen til højre
07:16
was madelavet for me by other people.
176
421000
3000
blev lavet til mig af andre mennesker.
07:19
How manymange other people?
177
424000
2000
Hvor mange andre mennesker?
07:21
TensTENS? HundredsFlere hundrede? ThousandsTusinder?
178
426000
2000
Ti? Hundreder? Tusinder?
07:23
You know, I think it's probablysandsynligvis millionsmillioner.
179
428000
2000
Ved du hvad, jeg tror, det formentlig er millioner.
07:25
Because you've got to includeomfatte the man who grewvoksede the coffeekaffe,
180
430000
2000
For man må medregne manden, der dyrkede kaffen,
07:27
whichhvilken was brewedbrygget for the man who was on the oilolie rigriggen,
181
432000
3000
der blev brygget til manden på boreplatformen,
07:30
who was drillingboring for oilolie, whichhvilken was going to be madelavet into the plasticplast, etcetc.
182
435000
3000
ham, der borede efter olien, der blev lavet til plastik, osv.
07:33
They were all workingarbejder for me,
183
438000
2000
De arbejdede alle for mig,
07:35
to make a mousemus for me.
184
440000
2000
for at fremstille en mus til mig.
07:37
And that's the way societysamfund worksarbejder.
185
442000
3000
Og sådan fungerer samfundet.
07:40
That's what we'vevi har achievedopnået as a speciesarter.
186
445000
3000
Det er det, vi som art har opnået.
07:44
In the oldgammel daysdage, if you were richrig,
187
449000
2000
I gamle dage, hvis man var rig,
07:46
you literallybogstaveligt talt had people workingarbejder for you.
188
451000
2000
havde man bogstavelig talt folk til at arbejde for sig.
07:48
That's how you got to be richrig; you employedansat them.
189
453000
2000
Det var sådan, man blev rig; man hyrede folk.
07:50
LouisLouis XIVXIV had a lot of people workingarbejder for him.
190
455000
2000
Louis XIV havde mange mennesker til at arbejde for sig.
07:52
They madelavet his sillyfjollet outfitsoutfits, like this,
191
457000
2000
De fremstillede hans fjollede tøj, som dette.
07:54
(LaughterLatter)
192
459000
2000
(Latter)
07:56
and they did his sillyfjollet hairstylesfrisurer, or whateveruanset hvad.
193
461000
3000
Og de satte hans fjollede frisurer eller noget.
07:59
He had 498 people
194
464000
2000
Han havde 498 folk,
08:01
to prepareforberede his dinneraftensmad everyhver night.
195
466000
2000
til at tilberede sit måltid hver aften.
08:03
But a modernmoderne touristturist going around the palacePalace of VersaillesVersailles
196
468000
2000
Men en moderne turist, der besøger paladset i Versailles
08:05
and looking at LouisLouis XIV'sXIVS picturesbilleder,
197
470000
3000
og ser på Louis XIVs billeder,
08:08
he has 498 people doing his dinneraftensmad tonighti aften too.
198
473000
2000
har også 498 folk til at tilberede sit aftenmåltid.
08:10
They're in bistrosbistroer and cafescaféer and restaurantsrestauranter
199
475000
2000
De er i bistroer og caféer og restauranter
08:12
and shopsbutikker all over ParisParis,
200
477000
2000
og butikker i hele Paris.
08:14
and they're all readyparat to servetjene you at an hour'sTimes noticevarsel with an excellentfremragende mealmåltid
201
479000
3000
Og med kort varsel står de alle klar til at servere dig et fremragende måltid,
08:17
that's probablysandsynligvis got higherhøjere qualitykvalitet
202
482000
2000
der formentlig er af højere kvalitet,
08:19
than LouisLouis XIVXIV even had.
203
484000
2000
end selv Loius XIV fik.
08:21
And that's what we'vevi har doneFærdig, because we're all workingarbejder for eachhver other.
204
486000
3000
Og det er det, vi har opnået, fordi vi alle arbejder for hinanden.
08:24
We're ablei stand to drawtegne upon specializationspecialisering and exchangeudveksling
205
489000
3000
Vi kan drage nytte af specialisering og udveksling
08:27
to raisehæve eachhver other'sandres livinglevende standardsstandarder.
206
492000
3000
og dermed øge hinandens levestandarder.
08:30
Now, you do get other animalsdyr workingarbejder for eachhver other too.
207
495000
3000
Nuvel, man ser også andre dyr, der arbejder for hinanden.
08:33
AntsMyrer are a classicklassisk exampleeksempel; workersarbejdere work for queensdronninger and queensdronninger work for workersarbejdere.
208
498000
3000
Myrer er et klassisk eksempel; arbejdere arbejder for dronninger og dronninger arbejder for arbejdere.
08:36
But there's a bigstor differenceforskel,
209
501000
2000
Men der er en stor forskel,
08:38
whichhvilken is that it only happenssker withininden for the colonykoloni.
210
503000
2000
nemlig at det udelukkende sker indenfor kolonien.
08:40
There's no workingarbejder for eachhver other acrosset kors the colonieskolonier.
211
505000
2000
De arbejder ikke for hinanden kolonierne imellem.
08:42
And the reasongrund for that is because there's a reproductivereproduktiv divisiondivision of laborarbejdskraft.
212
507000
3000
Og grunden til det er, at avlsarbejdet er opdelt.
08:45
That is to say, they specializespecialisere with respectrespekt to reproductionreproduktion.
213
510000
3000
Det vil sige, de specialiserer sig m.h.t. reproduktion.
08:48
The queendronning does it all.
214
513000
2000
Dronningen står for det hele.
08:50
In our speciesarter, we don't like doing that.
215
515000
2000
Indenfor vores art kan vi ikke lide det sådan.
08:52
It's the one thing we insistinsistere på on doing for ourselvesos selv, is reproductionreproduktion.
216
517000
3000
Dét er det eneste vi insisterer på at gøre selv, vi reproducerer os selv.
08:55
(LaughterLatter)
217
520000
3000
(Latter)
08:58
Even in EnglandEngland, we don't leaveforlade reproductionreproduktion to the QueenDronning.
218
523000
3000
Selv i England overlader vi ikke reproduktionen til dronningen.
09:01
(ApplauseBifald)
219
526000
4000
(Bifald)
09:05
So when did this habitvane startStart?
220
530000
2000
Så hvornår begyndte denne vane?
09:07
And how long has it been going on? And what does it mean?
221
532000
2000
Og hvor længe har det stået på? Og hvad betyder det?
09:09
Well, I think, probablysandsynligvis, the oldestældste versionversion of this
222
534000
3000
Ja, jeg tror, at det ældste eksempel
09:12
is probablysandsynligvis the sexualseksuel divisiondivision of laborarbejdskraft.
223
537000
2000
formentlig er det kønsopdelte arbejde.
09:14
But I've got no evidencebeviser for that.
224
539000
2000
Men det har jeg ikke noget bevis for.
09:16
It just looksudseende like the first thing we did
225
541000
2000
Det ser blot ud som om, at det første vi foretog os var,
09:18
was work malehan- for femalekvinde and femalekvinde for malehan-.
226
543000
3000
at hanner arbejdede for hunner og hunner arbejdede for hanner.
09:21
In all hunter-gathererjæger-samler societiessamfund todayi dag,
227
546000
2000
I alle jagt- og samlersamfund idag,
09:23
there's a foragingfouragering divisiondivision of laborarbejdskraft
228
548000
2000
er der arbejdsdeling indenfor anskaffelse af mad,
09:25
betweenmellem, on the wholehel, huntingjagt maleshanner and gatheringindsamling femaleshunner.
229
550000
2000
stort set med hanner, der jager og hunner, der samler.
09:27
It isn't always quitetemmelig that simpleenkel,
230
552000
2000
Det er ikke altid helt så simpelt.
09:29
but there's a distinctionforskel betweenmellem
231
554000
2000
Men der er en skelnen mellem
09:31
specializedspecialiserede rolesroller for maleshanner and femaleshunner.
232
556000
2000
specialiserede roller for mænd og kvinder.
09:33
And the beautyskønhed of this systemsystem
233
558000
2000
Og skønheden ved dette system er,
09:35
is that it benefitsfordele bothbegge sidessider.
234
560000
3000
at det kommer begge parter til gode.
09:38
The womankvinde knowskender
235
563000
2000
Kvinden ved,
09:40
that, in the Hadzas'Hadzas' casetilfælde here --
236
565000
2000
som her i Hadzas-stammens tilfælde,
09:42
digginggrave rootsrødder to sharedel with menherrer in exchangeudveksling for meatkød --
237
567000
2000
at rødder kan graves op og byttes for kød.
09:44
she knowskender that all she has to do to get accessadgang to proteinprotein
238
569000
3000
Hun ved, at alt hun skal gøre for at få adgang til proteiner er,
09:47
is to diggrave some extraekstra rootsrødder and tradehandle them for meatkød.
239
572000
3000
at grave nogle ekstra rødder op og bytte dem for kød.
09:50
And she doesn't have to go on an exhaustinganstrengende huntjage
240
575000
2000
Og hun behøver ikke gå på en udmattende jagt
09:52
and try and killdræbe a warthogvortesvin.
241
577000
2000
for at prøve at nedlægge et vildsvin.
09:54
And the man knowskender that he doesn't have to do any digginggrave
242
579000
2000
Og manden ved, han ikke behøver at grave
09:56
to get rootsrødder.
243
581000
2000
for at få rødder.
09:58
All he has to do is make sure that when he killsdrab a warthogvortesvin
244
583000
2000
Alt han behøver at sørge for er, at vildsvinet, han dræber,
10:00
it's bigstor enoughnok to sharedel some.
245
585000
2000
er stort nok til at dele.
10:02
And so bothbegge sidessider raisehæve eachhver other'sandres standardsstandarder of livinglevende
246
587000
3000
Og derved øger begge parter hinandens levestandarder
10:05
throughigennem the sexualseksuel divisiondivision of laborarbejdskraft.
247
590000
2000
gennem den kønsbaserede arbejdsdeling.
10:07
When did this happenske? We don't know, but it's possiblemuligt
248
592000
3000
Hvornår begyndte dette? Vi ved det ikke, men det er muligt,
10:10
that NeanderthalsNeanderthals didn't do this.
249
595000
2000
at neandertalerne ikke gjorde det.
10:12
They were a highlymeget cooperativeCooperative speciesarter.
250
597000
2000
De var en yderst samarbejdsvillig art.
10:14
They were a highlymeget intelligentintelligent speciesarter.
251
599000
2000
De var en yderst intelligent art.
10:16
TheirDeres brainshjerner on averagegennemsnit, by the endende, were biggerstørre than yoursdine and minemine
252
601000
2000
Hen mod slutningen var deres hjerner i gennemsnit større end din og min
10:18
in this roomværelse todayi dag.
253
603000
2000
i dette lokale idag.
10:20
They were imaginativefantasifulde. They buriedbegravet theirderes deaddød.
254
605000
2000
De var fantasifulde. De begravede deres døde.
10:22
They had languageSprog, probablysandsynligvis,
255
607000
2000
De havde sandsynligvis sprog,
10:24
because we know they had the FOXPFOXP2 genegen of the samesamme kindvenlig as us,
256
609000
2000
for vi ved, at de havde samme slags FOXP2-gen som os,
10:26
whichhvilken was discoveredopdaget here in OxfordOxford.
257
611000
2000
hvilket blev opdaget her i Oxford.
10:28
And so it looksudseende like they probablysandsynligvis had linguisticsproglig skillsfærdigheder.
258
613000
3000
Og det tyder på, at de havde sproglige færdigheder.
10:31
They were brilliantstrålende people. I'm not dissingDissing the NeanderthalsNeanderthals.
259
616000
3000
De var formidable mennesker. Jeg disser ikke neandertalerne.
10:35
But there's no evidencebeviser
260
620000
2000
Men der er intet tegn på
10:37
of a sexualseksuel divisiondivision of laborarbejdskraft.
261
622000
2000
en kønsopdeling af arbejdet.
10:39
There's no evidencebeviser of gatheringindsamling behavioropførsel by femaleshunner.
262
624000
3000
Der er intet tegn på samleradfærd hos kvinderne.
10:42
It looksudseende like the femaleshunner were cooperativeCooperative huntersjægere with the menherrer.
263
627000
3000
Det ser ud som om, kvinderne samarbejdede med mændene om jagten.
10:46
And the other thing there's no evidencebeviser for
264
631000
2000
Og den anden ting, der ikke er tegn på
10:48
is exchangeudveksling betweenmellem groupsgrupper,
265
633000
2000
er bytteri mellem grupper.
10:51
because the objectsobjekter that you find in NeanderthalNeanderthal remainsresterne,
266
636000
3000
For tingene man finder blandt neandertalernes efterladenskaber,
10:54
the toolsværktøjer they madelavet,
267
639000
2000
redskaberne de lavede,
10:56
are always madelavet from locallokal materialsmaterialer.
268
641000
2000
er altid lavet af lokale materialer.
10:58
For exampleeksempel, in the CaucasusCaucasus
269
643000
2000
For eksempel i Kaukasus
11:00
there's a sitewebsted where you find locallokal NeanderthalNeanderthal toolsværktøjer.
270
645000
3000
der er et område, hvor man finder lokale neandertalredskaber.
11:03
They're always madelavet from locallokal chertChert.
271
648000
2000
De er altid fremstillet af lokal flint.
11:05
In the samesamme valleydal there are modernmoderne humanhuman remainsresterne
272
650000
2000
I den samme dal findes også efterladenskaber fra moderne mennesker
11:07
from about the samesamme datedato, 30,000 yearsflere år agosiden,
273
652000
2000
fra ca. samme tid; 30.000 år siden.
11:09
and some of those are from locallokal chertChert,
274
654000
2000
Og nogle af disse er af lokal flint,
11:11
but more -- but manymange of them are madelavet
275
656000
2000
men ydermere er mange af dem lavet
11:13
from obsidianObsidian from a long way away.
276
658000
2000
af obsidian fra langt væk.
11:15
And when humanhuman beingsvæsener beganbegyndte
277
660000
2000
Og da mennesker begyndte
11:17
movingbevæger sig objectsobjekter around like this,
278
662000
2000
at flytte ting på den måde,
11:19
it was evidencebeviser that they were exchangingudveksling af betweenmellem groupsgrupper.
279
664000
3000
var det tegn på, at de handlede grupperne imellem.
11:22
TradeHandel is 10 timesgange as oldgammel as farminglandbrug.
280
667000
3000
Handel er ti gange ældre end landbrug.
11:25
People forgetglemme that. People think of tradehandle as a modernmoderne thing.
281
670000
3000
Det glemmer folk. Folk tænker på handel som en moderne ting.
11:28
ExchangeExchange betweenmellem groupsgrupper has been going on
282
673000
2000
Bytteri mellem grupper har foregået
11:30
for a hundredhundrede thousandtusind yearsflere år.
283
675000
3000
i 100.000 år.
11:33
And the earliesttidligste evidencebeviser for it cropsafgrøder up
284
678000
2000
Og de tidligste beviser på det dukker op
11:35
somewhereet eller andet sted betweenmellem 80 and 120,000 yearsflere år agosiden in AfricaAfrika,
285
680000
3000
et sted mellem 80.000 og 120.000 år siden i Afrika,
11:38
when you see obsidianObsidian and jasperJasper and other things
286
683000
3000
når man ser obsidian og jaspis og andre ting,
11:41
movingbevæger sig long distancesafstande in EthiopiaEtiopien.
287
686000
3000
der er flyttet over store afstande i Etiopien.
11:44
You alsoogså see seashellsmuslingeskaller --
288
689000
2000
Man finder også konkylier,
11:46
as discoveredopdaget by a teamhold here in OxfordOxford --
289
691000
2000
som et hold her fra Oxford opdagede,
11:48
movingbevæger sig 125 milesmiles inlandindre
290
693000
2000
der er transporteret 200km ind i landet
11:50
from the MediterraneanMediterranean in AlgeriaAlgeriet.
291
695000
3000
fra Middelhavet til Algeriet.
11:53
And that's evidencebeviser that people
292
698000
2000
Og det er bevis på, at mennesker
11:55
have startedstartede exchangingudveksling af betweenmellem groupsgrupper.
293
700000
2000
var begyndt at bytte grupperne imellem.
11:57
And that will have led to specializationspecialisering.
294
702000
2000
Og det må have leddet til specialisering.
11:59
How do you know that long-distancelang distance movementbevægelse
295
704000
2000
Hvordan ved man, at langdistancetransport
12:01
meansmidler tradehandle ratherhellere than migrationmigration?
296
706000
3000
betyder handel fremfor migration?
12:04
Well, you look at modernmoderne hunterjæger gathererssamlere like aboriginalsaboriginals,
297
709000
2000
Ja, man ser på moderne jægersamlere som aboriginere,
12:06
who quarriedbrydes for stonesten- axesakser at a placeplacere calledhedder MountMount IsaISA,
298
711000
3000
der brød sten til økser et sted, der hedder Mt. Isa,
12:09
whichhvilken was a quarrystenbrud ownedejede by the KalkadoonKalkadoon tribestamme.
299
714000
3000
hvilket er et stenbrud, der ejes af Kalkadoon-stammen.
12:12
They tradedhandles them with theirderes neighborsnaboer
300
717000
2000
De byttede økserne med naboerne
12:14
for things like stingrayStingray barbsmodhager,
301
719000
2000
for ting som pilrokker.
12:16
and the consequencefølge was that stonesten- axesakser
302
721000
2000
Og konsekvensen var, at stenøkser
12:18
endedsluttede up over a largestor parten del of AustraliaAustralien.
303
723000
2000
endte op i store dele af Australien.
12:20
So long-distancelang distance movementbevægelse of toolsværktøjer
304
725000
2000
Så langdistancetransport af redskaber
12:22
is a signskilt of tradehandle, not migrationmigration.
305
727000
3000
er et tegn på handel, ikke migration.
12:25
What happenssker when you cutskære people off from exchangeudveksling,
306
730000
3000
Hvad sker der, når man afskærer folk fra udveksling,
12:28
from the abilityevne to exchangeudveksling and specializespecialisere?
307
733000
3000
fra muligheden for at udveksle og specialisere sig?
12:31
And the answersvar is that
308
736000
2000
Og svaret er, at
12:33
not only do you slowlangsom down technologicalteknologisk progressfremskridt,
309
738000
2000
ikke alene sinker man deres teknologiske udvikling,
12:35
you can actuallyrent faktisk throwkaste it into reversebagside.
310
740000
3000
man kan faktisk få den til at gå baglæns.
12:38
An exampleeksempel is TasmaniaTasmanien.
311
743000
2000
Et eksempel er Tasmanien.
12:40
When the seahav levelniveau roseRose and TasmaniaTasmanien becameblev til an islandø 10,000 yearsflere år agosiden,
312
745000
3000
Da havniveauet steg og Tasmanien blev en ø for 10.000 år siden,
12:43
the people on it not only experiencedoplevet
313
748000
2000
oplevede de lokale ikke alene
12:45
slowerlangsommere progressfremskridt than people on the mainlandfastlandet,
314
750000
3000
en langsommere udvikling, end folk på hovedlandet gjorde,
12:48
they actuallyrent faktisk experiencedoplevet regressrelatere.
315
753000
2000
de oplevede faktisk tilbagegang.
12:50
They gavegav up the abilityevne to make stonesten- toolsværktøjer
316
755000
2000
De mistede evnen til at lave benredskaber
12:52
and fishingfiskeri equipmentudstyr and clothingtøj
317
757000
2000
og fiskeudstyr og beklædning,
12:54
because the populationbefolkning of about 4,000 people
318
759000
3000
fordi befolkningen på ca. 4.000 mennesker
12:57
was simplyganske enkelt not largestor enoughnok
319
762000
2000
simpelthen ikke var stor nok
12:59
to maintainopretholde the specializedspecialiserede skillsfærdigheder
320
764000
2000
til at opretholde de specialiserede færdigheder,
13:01
necessarynødvendig to keep the technologyteknologi they had.
321
766000
3000
der behøves for at bevare teknologierne, de havde.
13:04
It's as if the people in this roomværelse were plonkedplonked on a desertørken islandø.
322
769000
2000
Det svarer til, at menneskene i dette lokale plumpede ned på en øde ø.
13:06
How manymange of the things in our pocketslommer
323
771000
2000
Hvor mange af tingene i vore lommer,
13:08
could we continueBlive ved to make after 10,000 yearsflere år?
324
773000
3000
ville vi stadig kunne lave om 10.000 år?
13:12
It didn't happenske in TierraTierra deldel FuegoFuego --
325
777000
2000
Det skete ikke i Tierra del Fuego -
13:14
similarlignende islandø, similarlignende people.
326
779000
2000
lignende ø, lignende folk.
13:16
The reasongrund: because TierraTierra deldel FuegoFuego
327
781000
2000
Grunden er, at Tierra del Fuego
13:18
is separatedadskilt from SouthSyd AmericaAmerika by a much narrowersmallere straightlige,
328
783000
3000
er adskilt fra Sydamerika af et meget smallere stræde.
13:21
and there was tradinghandel contactkontakt acrosset kors that straightlige
329
786000
2000
Og der var handelskontakter på tværs af strædet
13:23
throughouthele vejen igennem 10,000 yearsflere år.
330
788000
2000
gennem 10.000 år.
13:25
The TasmaniansTasmanians were isolatedisolerede.
331
790000
3000
Tasmanierne var isolerede.
13:28
Go back to this imagebillede again
332
793000
2000
Vend igen tilbage til dette billede
13:30
and askSpørg yourselfdig selv, not only who madelavet it and for who,
333
795000
3000
og spørg dig selv, ikke blot hvem der lavede den til hvem,
13:33
but who knewvidste how to make it.
334
798000
3000
men hvem vidste, hvordan man laver den.
13:36
In the casetilfælde of the stonesten- axeøkse, the man who madelavet it knewvidste how to make it.
335
801000
3000
I stenøksens tilfælde vidste manden, der lavede den, hvordan den laves.
13:39
But who knowskender how to make a computercomputer mousemus?
336
804000
3000
Men hvem ved, hvordan man laver en computermus?
13:42
NobodyIngen, literallybogstaveligt talt nobodyingen.
337
807000
3000
Ingen, bogstavelig talt ingen!
13:45
There is nobodyingen on the planetplanet who knowskender how to make a computercomputer mousemus.
338
810000
3000
Der er ingen på planeten, der ved, hvordan man laver en computermus.
13:48
I mean this quitetemmelig seriouslyhelt seriøst.
339
813000
2000
Det mener jeg ret alvorligt.
13:50
The presidentformand of the computercomputer mousemus companySelskab doesn't know.
340
815000
2000
Direktøren for computermusfirmaet ved det ikke.
13:52
He just knowskender how to runløb a companySelskab.
341
817000
3000
Han ved bare, hvordan man leder et firma.
13:55
The personperson on the assemblymontage linelinje doesn't know
342
820000
2000
Personen ved samlebåndet ved det ikke,
13:57
because he doesn't know how to drillbore an oilolie well
343
822000
2000
for han ved ikke, hvordan man borer en oliebrønd
13:59
to get oilolie out to make plasticplast, and so on.
344
824000
3000
og får olie op, så man kan lave plastik osv.
14:02
We all know little bitsbits, but noneingen of us knowskender the wholehel.
345
827000
3000
Vi ved alle mindre dele, men ingen af os ved det hele.
14:05
I am of courseRute quotingcitere from a famousberømt essayessay
346
830000
2000
Jeg citerer selvfølgelig fra et berømt essay
14:07
by LeonardLeonard ReadLæs, the economistøkonom in the 1950s,
347
832000
3000
af økonomen Leonard Reed fra 1950erne
14:10
calledhedder "I, PencilBlyant"
348
835000
2000
med titlen "Jeg, en Blyant",
14:12
in whichhvilken he wroteskrev about how a pencilblyant camekom to be madelavet,
349
837000
3000
i hvilken han skriver om, hvordan en blyant blev fremstillet,
14:15
and how nobodyingen knowskender even how to make a pencilblyant,
350
840000
3000
og om hvordan ingen ved, hvordan man fremstiller en blyant,
14:18
because the people who assemblesamle it don't know how to minemine graphitegrafit,
351
843000
3000
fordi folkene, der samler den, ikke ved, hvordan man udvinder grafit.
14:21
and they don't know how to fellfaldt treestræer and that kindvenlig of thing.
352
846000
3000
Og de ved ikke, hvordan man fælder træer og den slags ting.
14:24
And what we'vevi har doneFærdig in humanhuman societysamfund,
353
849000
2000
Og hvad vi har opnået i det menneskelige samfund,
14:26
throughigennem exchangeudveksling and specializationspecialisering,
354
851000
2000
gennem udveksling og specialisering
14:28
is we'vevi har createdskabt
355
853000
2000
er, at vi har skabt
14:30
the abilityevne to do things that we don't even understandforstå.
356
855000
3000
evnen til at lave ting, vi ikke selv forstår.
14:33
It's not the samesamme with languageSprog.
357
858000
2000
Det er ikke det samme som sprog.
14:35
With languageSprog we have to transferoverførsel ideasideer
358
860000
2000
Med sprog overfører vi idéer,
14:37
that we understandforstå with eachhver other.
359
862000
3000
som vi forstår sammen.
14:40
But with technologyteknologi,
360
865000
2000
Men med teknologi
14:42
we can actuallyrent faktisk do things that are beyondud over our capabilitieskapaciteter.
361
867000
2000
kan vi faktisk lave ting, der ligger hinsides vore evner.
14:44
We'veVi har gonevæk beyondud over the capacitykapacitet of the humanhuman mindsind
362
869000
3000
Vi er rejst hinsides den menneskelige hjernes evner
14:47
to an extraordinaryekstraordinær degreegrad.
363
872000
2000
i en ekstraordinær grad.
14:49
And by the way,
364
874000
2000
Og i øvrigt,
14:51
that's one of the reasonsgrunde that I'm not interestedinteresseret
365
876000
3000
det er en af grundene til, at jeg ikke er interesseret
14:54
in the debatedebat about I.Q.,
366
879000
2000
i I.Q.-debatten,
14:56
about whetherom some groupsgrupper have higherhøjere I.Q.s than other groupsgrupper.
367
881000
3000
om nogle grupper har højere I.Q. end andre grupper,
14:59
It's completelyfuldstændig irrelevantirrelevant.
368
884000
2000
det er fuldstændig irrelevant.
15:01
What's relevantrelevant to a societysamfund
369
886000
3000
Det, der er relevant for samfundet,
15:04
is how well people are communicatingkommunikere theirderes ideasideer,
370
889000
3000
er, hvor godt folk kommunikerer sine idéer
15:07
and how well they're cooperatingsamarbejder,
371
892000
2000
og hvor godt, de samarbejder,
15:09
not how cleverdygtig the individualsindivider are.
372
894000
2000
ikke hvor kloge individerne er.
15:11
So we'vevi har createdskabt something calledhedder the collectivekollektive brainhjerne.
373
896000
2000
Så vi har skabt noget, der hedder den kollektive hjerne.
15:13
We're just the nodesnoder in the networknetværk.
374
898000
2000
Vi er blot knobene i nettet.
15:15
We're the neuronsneuroner in this brainhjerne.
375
900000
3000
Vi er neuronerne i denne hjerne.
15:18
It's the interchangedataudveksling of ideasideer,
376
903000
2000
Det er udvekslingen af idéer,
15:20
the meetingmøde and matingparring of ideasideer betweenmellem them,
377
905000
2000
mødet mellem og parringen af idéer,
15:22
that is causingforårsager technologicalteknologisk progressfremskridt,
378
907000
3000
der fremkalder den teknologiske udvikling,
15:25
incrementallytrinvist, bitbit by bitbit.
379
910000
2000
gradvist, lidt efter lidt.
15:27
HoweverMen, baddårlig things happenske.
380
912000
2000
Imidlertid sker der også dårlige ting.
15:29
And in the futurefremtid, as we go forwardfrem,
381
914000
3000
Og i fremtiden, som vi bevæger os fremefter,
15:32
we will, of courseRute, experienceerfaring terribleforfærdeligt things.
382
917000
3000
vil vi, selvfølgelig, opleve frygtelige ting.
15:35
There will be warskrige; there will be depressionsdepressioner;
383
920000
2000
Der vil komme krige, der vil komme krisetider,
15:37
there will be naturalnaturlig disasterskatastrofer.
384
922000
2000
der vil komme naturkatastrofer.
15:39
AwfulForfærdeligt things will happenske in this centuryårhundrede, I'm absolutelyabsolut sure.
385
924000
3000
Rædselsfulde ting vil ske i dette århundrede, det er jeg helt sikker på.
15:42
But I'm alsoogså sure that, because of the connectionstilslutninger people are makingmaking,
386
927000
3000
Men jeg er også sikker, grundet forbindelserne folk laver
15:45
and the abilityevne of ideasideer
387
930000
2000
og idéers evner
15:47
to meetmøde and to mateMate
388
932000
2000
til at mødes og parres
15:49
as never before,
389
934000
2000
som aldrig før.
15:51
I'm alsoogså sure
390
936000
2000
Jeg er også sikker på,
15:53
that technologyteknologi will advancerykke,
391
938000
2000
at teknologi vil gøre fremskridt
15:55
and thereforederfor livinglevende standardsstandarder will advancerykke.
392
940000
2000
og at levestandarder derfor vil øges.
15:57
Because throughigennem the cloudSky,
393
942000
2000
For gennem skyen,
15:59
throughigennem crowdmenneskemængde sourcingsourcing,
394
944000
2000
gennem udbud til mængderne,
16:01
throughigennem the bottom-upbunden i vejret worldverden that we'vevi har createdskabt,
395
946000
2000
gennem denne Verden, der står på hovedet og som vi har skabt,
16:03
where not just the elitesElite but everybodyalle
396
948000
3000
hvor ikke blot eliten, men alle
16:06
is ablei stand to have theirderes ideasideer
397
951000
2000
er i stand til at have sine idéer
16:08
and make them meetmøde and mateMate,
398
953000
2000
og få dem til at mødes og parres,
16:10
we are surelysikkert acceleratingaccelererende the ratesats of innovationinnovation.
399
955000
3000
her accelererer vi med sikkerhed innovationshastigheden.
16:13
Thank you.
400
958000
2000
Tak.
16:15
(ApplauseBifald)
401
960000
4000
(Bifald)
Translated by Laila Pedersen
Reviewed by Louise Frilund Petersen

▲Back to top

ABOUT THE SPEAKER
Matt Ridley - Rational optimist
Matt Ridley argues that, through history, the engine of human progress and prosperity has been, and is, "ideas having sex with each other."

Why you should listen

British author Matt Ridley knows one thing: Through history, the engine of human progress and prosperity has been, and is, the mating of ideas. The sophistication of the modern world, says Ridley, lies not in individual intelligence or imagination; it is a collective enterprise. In his book The Rational Optimist, Ridley (whose previous works include Genome and Nature via Nurture) sweeps the entire arc of human history to powerfully argue that "prosperity comes from everybody working for everybody else."

It is our habit of trade, idea-sharing and specialization that has created the collective brain which set human living standards on a rising trend. This, he says, "holds out hope that the human race will prosper mightily in the years ahead -- because ideas are having sex with each other as never before."

Watch his 2010 TEDTalk, "When Ideas Have Sex."

More profile about the speaker
Matt Ridley | Speaker | TED.com

THE ORIGINAL VIDEO ON TED.COM